Nyt udbrud hos Danish Crown: slagteri tester natholdet efter coronafund
En medarbejder på aftenholdet på Danish Crown i Horsens er søndag blevet testet positiv for Covid-19.
Det skriver Agriwatch.
Medarbejderen blev testet fredag, hvorefter han blev sendt hjem i isolation. Søndag kom så det positive svar, hvilket nu får betydning for resten af aftenholdet på slagteriet, som til daglig beskæftiger 1300 ansatte og er Danish Crowns største i Danmark. Medarbejderen lod sig teste, fordi der var smitte i omgangskredsen.
Indtil videre er seks af den smittedes nærmeste kollegaer hjemsendt, mens en stor del af aftenholdet nu skal testes. Hos Danish Crown er man dog fortrøstningsfulde.
- Vedkommende har endnu ikke haft symptomer, og derfor er risikoen for, at han kan have båret smitte ind på fabrikken forholdsvis lille i og med, at han lod sig teste fredag, fik svaret i går, og derfor ikke har været på fabrikken siden fredag, siger Jens Hansen, pressechef i Danish Crown, til Agriwatch.