Nyt koncept for pølsevogne
FoodService Danmark føjer nu pølsevogne til kundeporteføljen. Grossistvirksomheden vil i fremtiden ikke nøjes med at sælge frankfurtere og cacaomælk til landets pølsevogne, men står også klar med et helt koncept for pølsevogne.
Det nye koncept, der ganske enkelt hedder Pølsemanden, er udviklet i samarbejde med Tulip Food.
– Konceptet bygger på, at vi indgår et samarbejde med pølsemanden om ikke kun at levere varer til ham, men at opbygge facaden på pølsevognen eller grillbaren. Facaden vil typisk være præget af logoet, som er en pølse med navnet Pølsemanden, men vi ser gerne, at pølsevognen beholder sit lokale navn, f.eks. Peter’s Pølser, så der er en lokal forankring, siger Mikkel Bo Christensen, der er kædekonsulent inden for fastfood i Tulip.
– Tanken er at øge værdien i den traditionelle danske pølsevogn. Salget af pølser fra pølsevogne oplever en fremgang, og det vil vi gerne bakke op om, tilføjer han.
Konceptet Pølsemanden har eget sortiment og menuskilte med pølsevognens udvalgte pølser.
Ifølge Mikkel Bo Christensen er konceptet Pølsemanden baseret på kendte opskrifter, der er målrettet de danske forbruger