Ny app viser vej til økologiske spisesteder

Leverandører 18. mar 2018 -
This describes the image
Foto: Økologisk Landsforening

En ny app, "Økologiske Spisesteder", skal gøre det lettere for både lokale og turister at finde vej til en af de 228 spisesteder, der har et økologisk spisemærke i enten guld, sølv eller bronze.

Det fortæller Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Appen er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med VisitDenmark. Den bliver lanceret på fødevaremessen, Foodexpo i Herning, der finder sted i disse dage.

- At satse på økologi er ofte en god forretning for spisestederne – især hvis de kan synliggøre det med det økologiske spisemærke. Vi får et voksende antal henvendelser fra hoteller, restauranter og caféer, som ønsker vejledning i forhold til at opnå mærket. Mange af køkkenerne i restaurationsbranchen lever allerede op til kriterierne for at få det økologiske spisemærke, men høster bare ikke fortjenesten, siger Torben Blok, markedschef for foodservice, Økologisk Landsforening.

De nyeste tal for salget af økologi til foodservice-sektoren viser, at hoteller, restauranter og caféer stod for den største vækst - på 41 procent - fra 2015 til 2016.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?