Nu skal øko-grisen komme fra en økologisk stald

Leverandører 24. maj 2017 -
This describes the image
| |Foto: Økologiske Landsforening

Økologiske grise skal fra januar 2018 have mulighed for at komme i skygge i farefoldene, de skal have 100 pct. økologisk foder og så skal de fra januar 2019 være født økologiske.

Det er bare nogle af resultaterne af en ny brancheaftale, som de økologiske svineproducenter, deres slagterier og organisationer samt Dyrenes Beskyttelse har indgået.

Aftalen stiller højere krav og supplerer EU-regler og Ø-mærket.

Den afløser en aftale fra 2009 og underskrives i dag af Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarers Økologisektion, Dyrenes Beskyttelse, Friland A/S, Organic Pork og Tican Fresh Meat A/S.

Aftalepunkterne kontrolleres af Dyrenes Beskyttelse eller andet akkrediteret system som statslige økologikontrollører, som aftaleparterne kan vælge at betale for kontrollen af aftalens overholdelse.

Brancheaftalen kan løbende justeres af aftalekredsen i fællesskab og er gældende, indtil andet besluttes.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?