Nespresso skaber et nyt marked

Leverandører 25. apr 2017 -
This describes the image
Foto; Nespresso
Skrevet af: Henrik Denman

Nestlé har på flere måder været banebrydende inden for salget af kaffe, da man lancerede kaffe i kapsler under navnet Nespresso.

Den små kaffekapsler i forskellige farver har øget interessen for at drikke kaffe i hjemmet, der svarer til at købe en kop kaffe tilberedt af en barista på en kaffebar, og samtidig har Nespresso formået at flytte en stor del af salget over på nettet. Traditionelt sælges kaffe i dagligvarebutikker og specialbutikker.

Nespresso har i dag otte butikker i Danmark.

– Vi sælger mange kapsler på nettet via vores hjemmeside, så vi både sælger online og off- line. Efter at vi har åbnet så mange butikker i Danmark, vokser butikssalget af Nespresso mere end salget online, siger Fredrik Nilsson, der har ansvaret for Nespresso i Danmark.

– Salget af kapselkaffe drives i høj grad af convenience, men det er ikke kun det. Det er også smag, for med kapselkaffe får man altid en frisk kop kaffe som på en kaffebar. Det er et industrielt produkt, hvor man får samme høje kvalitet igen og igen.

Alle aldre

Kunderne findes i stort set alle aldersgrupper og over hele landet, men Nespresso er dog særligt populært i Københavnsområdet, især på grund af butikkerne i det indre København og i Magasin i Lyngby. Salget af Nespresso online spiller også i fremtiden en stor rolle, og derfor arbejder Nespresso på især at blive mere synlige på de digitale platforme. Nespresso søger sit fokus på både salg og marketing, og særligt på det digitale område ønsker man at styrke sin indsats.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?