Naturli' mærker produkter med CO2-belastning

Leverandører 6. nov 2019 -
This describes the image
Naturli' Foods Hakket øksekød Co2 mærke Foto: Naturli' Foods
Skrevet af: Søren Tougaard

Flere og flere forbrugere tænker på klimaudfordringen på rundturen i supermarkedet end for blot et år siden.

Ifølge Henrik Lund, direktør hos plantefødevarevirksomheden Naturli' Foods, kan forbrugerne tage et aktivt klimavalg, hver gang de køber ind.

Derfor går virksomheden nu forrest med et CO2-mærke, så forbrugerne lettere kan se fødevarens klimabelastning.

Og Henrik Lund er sikker på, at det vil komme bag på mange, hvor stor forskel der er på at indtage plantebaserede fødevarer kontra animalske fødevarer.

”Der er ingen Planet B, og produktionen af fødevarer står for en fjerdedel af de drivhusgasser, vi som mennesker skaber, og CO2-udledningen bidrager til den globale opvarmning. Især fylder kødet meget i regnskabet. Derfor kan vi hver især gøre en forskel for klimaet, hver gang vi åbner munden for at spise eller handler i supermarkedet. Det ønsker rigtig mange at gøre, men så skal vi også give forbrugerne en reel mulighed for at se, hvor stor en CO2-belastning fødevarerne medfører, siger Henrik Lund om det nye initiativ.

Dækker jord til bord

CO2-mærket kommer i første omgang på produkterne plantebaseret fars, plantedrikke og Smørbar. Siden følger resten af Naturli' Foods produkter.

Det er analysevirksomheden CarbonCloud, der kortlægger Naturli’ produkternes klimabelastning, som vil blive angivet på forsiden af emballagen – målt i kilo. Beregningerne dækker fra mark til færdigt produkt - inklusive transport og emballage.

CarbonCloud har tidligere kortlagt, at produktionen af grønne alternativer til mælk, smør og oksekød fra Naturli’ Foods efterlader et CO2-aftryk, som er mellem fire og ti gange mindre end de animalske produkter.

- Vi ønsker ikke at stille os som dommere over forbrugernes valg, men vi ønsker, at alle skal have et reelt valg ved at kunne se klimabelastningen, når de handler fødevarer. Ønsket om reel forbrugeroplysning deler vi forhåbentlig med resten af fødevarebranchen. Jeg håber, at mange flere producenter følger trop. Akkurat som det er naturligt med f.eks. økologimærket, siger Henrik Lund.

 

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?