Mens der stadig er gang i årsforhandlingerne mellem kæderne og deres leverandører herhjemme, lurer der i kulissen en helt tredje og temmelig uforudsigelig spiller. Det er imidlertid en, som vil kunne få altafgørende indflydelse på samhandlens spilleregler i de kommende år - og en, som vi alle sammen kender: EU.

Herhjemme er det ganske kort blevet bemærket, at Europa-Parlamentet sidst i oktober vedtog et direktivforslag mod "illoyal handelspraksis" i fødevaresektoren med et stort flertal.

Så langt, så godt.

Beskyttelsen af landmænd og mindre leverandørvirksomheder er en god sag. Ingen dagligvarekoncern vil åbent kunne erklære sig som tilhænger af at give sine leverandører en dårlig behandling. Slet ikke i en tid, hvor CSR fylder så meget i landskabet som nu. I direktivforslaget indgår blandt andet en lovfæstet betalingsfrist på 30 dage for letfordærvelige fødevarer, og det lyder ikke umiddelbart urimeligt, selv om den kan skabe problemer for nogle detailkoncerners likviditet.

I parentes bemærket findes fristen allerede i renteloven.

Man kan stille spørgsmålet, om to love virker mere end dobbelt så godt som én der tilsyneladende ikke fungerer efter hensigten?

Men det er først nu, at et lidt tydeligere billede af andre mulige konsekvenser af vedtagelsen begynder at tegne sig.

Dansk Handelsblad har i denne uges indsigt boret i, hvilke ændringer der kan være undervejs - og konsekvenserne tegner uventet store. For som direktivforslaget ser ud lige nu ifølge flere kritikere, kan det næsten ikke undgå at få negative effekter for forbrugerpriserne, når det blandt andet vil forbyde indkøbsalliancer.

Alliancerne, hvor man puljer flere aktørers indkøb, er særligt vigtige for de relativt små detailvirksomheder - ja, det omfatter også Salling Group og Coop Danmark - i et lille land som Danmark, hvis de på nogen måde skal kunne konkurrere med langt større internationale aktører.

Andre dele af forslaget kan besværliggøre bestræbelser på at løfte omsætningen af varer, der har en positiv effekt for dyrevelfærden. Ingen af delene er der vel nogen danskere, der har efterspurgt.

I Danmark er det især Mærkevareleverandørerne, MLDK, der har kæmpet for at få lagt bånd på detailkoncernernes muligheder for at diktere urimelige vilkår over for deres handelspartnere. Man kan hævde, at danske dagligvarevirksomheder selv har påført sig risikoen for et indgreb udefra, når de i flere år har modsat sig leverandørernes ønsker om at tilslutte sig et frivilligt internationalt adfærdskodeks.

Kun Aldi, Lidl og Coop Danmark har skrevet under herhjemme. Men både Coops topchef, Peter Høgsted, og Lidls øverste direktør, danske Jesper Høier, har sammen med deres kollega Per Bank fra Salling Group og mange andre topchefer i branchen skrevet under på en fælles henvendelse til Ministerrådet, hvor de lægger afstand til en række af de foreslåede ændringer.

Det kan imidlertid være meget svært at spå om, hvordan den endelige udformning af de nye "fair samhandels"- regler bliver. Det er meningen, at EU's treenighed af Parlamentet, Kommissionen og i dette tilfælde medlemslandenes erhvervs- og fødevareministre skal nå i mål med et resultat inden årsskiftet.

I praksis vil det sige inden jul.

Et af de springende punkter har været, om direktivet kun skal beskytte de små og mellemstore leverandørvirksomheder - eller om internationale giganter som Unilever og Nestlé også kommer ind under en større beskyttelsesparaply.

Det gør de i den seneste udgave af forslaget. Der er altså lagt i kakkelovnen til et større slagsmål om, hvordan EU kommer til at lovgive om forholdet mellem handlen og dens leverandører. Siden de første bestræbelser på at sikre små fødevareleverandører en fair behandling har forslaget her i efteråret skiftet karakter, så EU nu har kurs mod at underminere den frie konkurrence på flere niveauer.

Det er meget svært at se, at det får lov til at passere i den aktuelle form. Men det bliver ualmindeligt spændende at følge, hvad der så kommer til at ske.