Minister varsler skærpet kurs mod prisdumping på smøger
Når cigaretafgift stiger igen 1. januar 2022, vil der forment ikke gå længe, inden alle cigaretter står i tobaksskabene til den nye pris.
I hvert fald varsler skatteminister Morten Bødskov (S) en ny og strammere kurs mod tobaksproducenter, der har formået at sende cigaretter, der er lidt eller meget billigere, end afgiftsforhøjelsen per 1. april i år, skulle medføre.
Læs også: Landets største tobaksproducent skærper priskrigen
I et svar til den konservative sundhedsordfører Per Larsen, der stiller spørgsmål om, "hvilke tiltag ministeren vil tage for sikre, at millioner at cigaretter aldrig igen vil blive solgt for billigt og ulovligt?", svarer Morten Bødskov:
"Jeg vil indlede med at slå fast, at det er både groft og direkte usmageligt, at man ikke respekterer hensigten i den lovgivning, der kommer fra Folketinget. Det giver mig anledning til at oplyse, at jeg inden længe vil komme med en række skærpende initiativer, som jeg håber på bred opbakning til."
Læs også: Skattestyrelsen går på jagt efter ulovlige cigaretbanderoler
Hvilke initiativer, ministeren vil tage, fremgår ikke af teksten.
I forbindelse med den seneste afgiftsstigning 1. april, der skulle få cigaretterne til at stige med op mod 15 kr. for en pakke, har der været betydeligt billigere cigaretter på hylderne i mere end et halvt år efter stigningen.
Skatteministeren da også, at han har modtaget en statistik for andet kvartal fra Skattestyrelsen, der viser, at "Der er (dog) få priskategorier, hvor detailprisen på cigaretter er lavere end værdien af den aktuelle afgift og moms. Det tyder på, at nogle cigaretter er blevet udleveret fra tobaksvirksomhederne med et stempelmærke med den gamle afgift."
Dansk Handelsblad har tidligere fortalt, at blandt andre Coop efter 1. april har modtaget cigaretter fra tobaksproducenten Japan Tobacco Industries med gamle stempelmærker, men at JTI kun fremvise en advokaterklæring på, at cigaretterne var lovligt udleveret.
Dertil kommer, at Skattestyrelsen til en anden af de tre store tobaksproducenter, Philip Morris, har udleveret banderoler med en påtrykt pris, der er mindre end skat og afgifter, hvilket ikke er lovligt.
Læs også: Hver eneste solgte cigaretpakke er ekstra vigtig lige nu