Midsona-direktør: Differentieret moms på sunde og grønne fødevarer tiltaler mig

Leverandører 4. feb 2021 -
This describes the image
Efter næsten tre år i spidsen for svenske Midsonas aktiviteter i Danmark stopper Kim Juhl Sørensen som  adm. direktør. Foto: Midsona Danmark
Skrevet af: Søren Tougaard

Midsona Danmarks adm. direktør Kim Juhl Sørensen har travlt med at fusionere aktiviteterne, efter den svenske Midsona-koncern i efteråret opkøbte  aarhusianske System Frugt for et trecifret millionbeløb. Med opkøbet styrker Midsona Danmark markedspositionen med brandet Earth Control, der står stærkt indenfor tørret frugt, nødder og bær, mens koncernen i forvejen tæller økologiske Urtekram. I 2019 omsatte de to selskaber tilsammen for 828,5 mio. kr. 

Dagligvarehandlen har stillet Kim Juhl Sørensen tre centrale spørgsmål:      

Hvad ser I som jeres største udfordring i det kommende år?
Usikkerheden omkring Covid-19 bliver klart vores største udfordring i det kommende år. Udfordringen afspejler sig primært i to elementer. Udviklingen indenfor vores salgskanaler og kunder. Mere specifik en forventet reduceret kundestrøm i detail og en foodservice-sektor uden reel mulighed for at operere. Det andet element er vores vareforsyning. I en virksomhed som vores, hvor vi arbejder med leverandører fra hele verden, der gradvist og differentieret bliver påvirket af lokale corona-restriktioner, så står værdien af vores vareforsyning højt på agendaen.

Hvor i markedet ser I potentiale for vækst?
Vi skal fortsat hjælpe vores kunder med at vækste inden for de sundhedsmæssige og bæredygtige mærker og produkter. Vi ligger med vore produkter i et krydsfelt der rummer både det sundhedsmæssige og bæredygtige, det er et privilegie, men også et ansvar. Vi skal som markedsleder indenfor området, fremme både vores eksisterende sortiment, men også drive produktnyheder indenfor eksisterende kategorier samt nye områder.

Hvis du kunne gennemføre én ting politisk, hvad skulle det så være – og hvorfor?
Jeg ville øge fokuseringen og investeringen på den grønne omstilling, særligt tiltaler ideen omkring differentieret moms på sundere og grønnere fødevarer mig. Det vil både fremme og understøtte de netop opdaterede kostråd og dermed skabe en tråd fra anbefaling til eksekvering.

 

Opdateret 12. maj 2021