Mens mange dagligvareleverandører stønner tungt under det åg, som stigende bidrag til deres kunder i kæderne udgør, er der et enkelt lyspunkt at spore set med leverandør-øjne i en ny undersøgelse fra effectmanager.

Mens 77 pct. af medlemmerne af Dagligvareleverandørerne, DLF, for to år sagde nej til et spørgsmål, om de kender den nøjagtige effekt af de salgsfremmede aktiviteter, som de samlet set betaler ca. otte mia. kr. for, er andelen nu faldet til 67 pct.

Det er dog fortsat det massive flertal, som kun har begrænset viden om, hvad de betaler til. Dermed er en langvarig diskussion mellem handel og producenter om øget indsigt i, hvad markedsførings-milliarderne reelt går til, tilsyneladende ikke nået mange skridt videre.

Gå i dialog om kampagner

Mange leverandører er helt sikkert utilfredse med, hvad de oplever at få for kampagne-pengene - selv om der kan være en vis volumenvækst at hente.

- Kæderne skal jo givet noget tilbage, så nu benytter de sig meget af in store-kampagner. I deres verden er en kampagne jo en kampagne - om det så er fra hylden, midt i butikken eller på forsiden af tilbudsavisen. Men der er altså bare forskel på, hvor varen bliver solgt fra, siger Jesper Drachmann, som er direktør i EffectManager.

Ifølge EffectManager er 75 pct. af den store mængde kampagner i dagligvarehandelen direkte underskuds-forretninger for både leverandør og detailhandler.

Jesper Drachmann mener imidlertid, at mange leverandører med fordel kunne få mere ud af kampagne-ræset ved at gå mere aktivt ind i udformningen af kampagnerne.

- Hvis man som leverandør tager det ansvar at analysere sine kampagner, vil man kunne opnå en optimering, og man vil i dialogen med kæderne kunne retfærdiggøre, hvilke kampagner, som virker for netop ens egne produkter, siger han.

Af Jesper Veber Knudsen
jeve@dhblad.dk

Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand