Som en hjælp til sine kunder har den svenske restaurantgrossist Menigo udviklet et koncept, hvor restauranter og caféer får tip om handlinger og aktiviteter, der kan hjælpe dem gennem krisen.

Det kan være etablering af en ”pop-up-butik” i restauranten, hvor der sælges overskydende råvarer, eller hjælp til at sammensætte menuer, der er velegnet til take away, sammensætning af delikatesser, madbokse, gourmetkasser og andet, som gæsterne kan købe og medbringe.

Et andet forslag er at reducere menuen for at mindske madspild - eller at tilbyde gæsterne take away, levering til virksomheder og private, skærpe fokus på salg, og øge kvaliteten af råvarer og madlavning. Samt at fokusere på at motivere og involvere personalet. Menigo understreger også vigtigheden at kommunikere alle tilbud ud via de sociale medier.

Ny retning

Maria Ode er chef for kundeindsigt hos Menigo. Hun forudser en ændret købsadfærd blandt restaurant- og cafégæster. - Den store ændring vil være, at flere og flere forbrugere efterspørger og køber lokalt producerede varer, ligesom de vælger at købe mad fra mindre virksomheder og butikker frem for i de store kæder.

Det samme gælder for restaurantbesøg. Dette er en ændring, som vi tror, vil fortsætte, selv efter at pandemien. ”Støt din lokale” vokser som et koncept, siger Maria Ode med baggrund i rapporter, der er offentliggjort af opinionsbureauerne Kantar Sifo og Mantap. - Det bemærkes også, at forbrugere længes efter sociale interaktioner og igen ønsker at samles på restauranter og caféer.

[caption id="attachment_89414" align="alignnone" width="705"] Ifølge Maria Ode, chef for kundeindsigt hos Menigo, vil restauranter og caféer sandsynligvis tilpasse deres forretning til en ny købsadfærd hos forbrugere. Foto: Menigo[/caption]

Dette ønske ses tydeligst i en storby som Stockholm. Pub- og barbesøg er ikke så højt oppe på ønskelisten, måske på grund af frygt for mange mennesker på små områder. Mange siger også, at de ønsker at fortsætte med at spise derhjemme, hvilket kan forklares med det faktum, at mange mennesker får et mindre budget at gøre med og ønsker at spare penge.

Hvis ét segment vil gå styrket ud af krisen, er det sandsynligvis først og fremmest caféerne, hvor besøgene er lidt billigere.

Mindre frygt

Rapporterne viser også, at e-handel vokser kraftigt i alle nordiske lande, især i Sverige og Finland.

- Mange forbrugere siger, at de fortsat vil handle på forskellige måder. Under pandemien har Menigo indledt et samarbejde med udbringningsvirksomheden Foodora, der har specialiseret sig i forskellige typer leveringer - primært af færdigretter. - Under koronakrisen blev Foodoras tilbud udviklet til at omfatte blandt andet bøger og blomster. Den type samarbejde kan blive mere almindelig efter pandemien: én spiller, der tilbyder hjemmelevering af forskellige varer og tjenester. At samarbejde med en udbyder og få sine tilbud ud har været meget værdsat blandt vores kunder, siger Maria Ode.

Historisk set er elementer af varig adfærdsændring efter større kriser.

- Det bliver en anden hverdag, øget digitalisering, måske mindre forbrug, øget forsigtighed og begrænsning af aktiviteter, der kræver længere transport. Vi kan også se et tættere samarbejde mellem købmandsforretninger og restauranter, når det kommer til at tilbyde måltider i butikkerne. Restauranterne sælger muligvis også flere madposer, både med ingredienser og med færdige fødevarer, som kan tilberedes og spises derhjemme. Generelt er restauranter nødt til at tænke i nye veje for at finde nye forretningsmuligheder og indtægtskilder.

Forbedring

Et andet område, der kan styrkes, er kommunikation og marketing.

- Restauranter og caféer kan generelt være meget bedre til at præsentere og fortælle om deres tilbud. Maria Ode mener, at Sverige og Danmark forhåbentlig vil være tilbage på banen med øget interesse for at spise ude tidligere end andre europæiske lande.

- Undersøgelser viser, at der i Sverige såvel som i Danmark blandt befolkningen er en relativt lav frygt for at vende tilbage til den normale hverdag, omkring 15 pct. er meget bekymrede i Sverige, mens det samme tal for resten af Europa er omkring 40 pct. I Skandinavien ser vi ud til at bekymre os meget mere om den forværrede økonomi end de sundhedsmæssige virkninger, konkluderer Maria Ode.

Læs flere artikler fra seneste udgave af DH Food Professional og mere om foodservicebranchen på DH Viden.