I maj sidste år fortalte Rema 1000, at kæden vil sælge kød i bakker af genanvendt plast, og at bakkerne skulle bruges igen og igen - hvis altså "aktørerne i affaldssorteringsindustrien bakker op om initiativet, og hjælper med at indsamle kødbakkerne fra de danske husholdninger".

Ind til da skal bakkerne produceres af pantflasker, der bliver oparbejdet til genanvendelig plast i Tyskland.

I oktober kom det første kød i bakker af genanvendt plastik så ud i Rema 1000's butikker, og i løbet af de kommende måneder vil det gælde alt kædens kød. Det samme gælder nu også for kødet i Coops kæder.

Råmaterialet til de i alt næsten 100 mio. kødbakker er for en meget stor del plast fra pantflasker, der har været omkring Tyskland, og som kommunerne sorterer plastaffald i dag, vil bakkerne ikke blive brugt igen.

Plastik til fødevarer skal nemlig have en meget høj kvalitet, og det kræver en grundig og ensartet sortering af affaldet fra husholdningerne. Så godt sorterer danske kommuner endnu ikke.

Det er ifølge Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i brancheorganisationen Plastindustrien, den største udfordring for genanvendelse af plastik.

- De 98 danske kommuner har ikke en fælles måde at indsamle og sortere affald på. Det gør det meget svært at opnå store nok mængder til, at man kan genanvende eksempelvis plastikken, siger hun.

Dette bekræftes i den nyligt udkomne Plastikhandleplan fra regeringen, hvor der står, at "det varierer meget fra kommune til kommune hvor meget plastikaffald, man indsamler fra husholdningerne. I 2015 lå de indsamlede mængder imellem 1,4 og 33,0 kg/husstand/år. Den store variation imellem de forskellige kommuner kan bl.a. skyldes forskelle i sorteringskriterierne".

Pantflasker bliver til kødbakker

I Plastikhandleplanen, der indeholder 27 initiativer til at øge genanvendelsen, er der dog lagt op til, at "Indsamlingsordninger og sorteringskriterier for plastikaffald fra husholdninger standardiseres i hele landet".

Planen forventes vedtaget i løbet af foråret, men Christina Busk frygter, at den ikke er stram nok.

- Så længe kommunerne ejer affaldet og derfor hver især sender forarbejdningen i udbud, kan plasten ende i udlandet. Ingen danske virksomheder vil investere i store sorterings- og genanvendelsesanlæg, så længe de ikke aner, hvor store mængder materiale de vil modtage, siger hun.

De fleste kødbakker bliver produceret på Færchs fabrik i Holstebro, og emballagefabrikken vil meget gerne selv oparbejde plast fra danske husholdninger, så den kan bruges til kødbakker igen.

- Vi satser på snart at få en mindre mængde plastik fra danske kommuner, som vi i første omgang vil køre til vores fabrik i Holland. Men så snart kommunerne er klar til at sortere og levere plasten fra husholdningsaffaldet i større mængder, er vi klar til copy-paste vores fabrik i Holland, så vi får en tilsvarende i Danmark, siger Jesper Emil Jensen.

Færch købte sidste år en fabrik i Holland, der kan lave plastikgranulat ud af brugt plastik fra husholdningsaffaldet.

Kommunernes Landsforening, KL, henviser til Affaldsbekendtgørelsen og at ”kommunerne inden for rammerne i affaldsbekendtgørelsen kan variere ordningerne, som de ønsker, så derfor kan der være forskel på affaldsordningerne fra kommune til kommune”.

40 kommuner, samlet i den landsdækkende medlemsorganisation Clean, har i øjeblikket et fælles udbud om affaldssortering i proces.