Kendt kok starter online-madklub

Leverandører 9. feb 2018 -
This describes the image
Thomas Rode er med i lanceringen af den nye online madklub Rigtigmad.dk.
Skrevet af: Henrik Denman

Den højprofilerede kok Thomas Rode har sammen med en række partnere lanceret en ny online madklub for danskere, der går op i sunde og naturlige fødevarer fra dedikerede og bæredygtige producenter.

Madklubben Rigtigmad.dk sælger sig på at give medlemmerne adgang til nogle af Danmarks bedste fødevarer. Samtidig får producenter mulighed for at komme i kontakt med danskere, der prioriterer naturlige fødevarer som en stor del af deres kost.

Rigtigmad.dk tilbyder 100 pct. naturlige produkter, som partnerne selv oplever som sværest at opdrive på fødevaremarkedet i dag såsom fisk, fjerkræ og kød.

Det koster 75 kr. om måneden at være medlem af Rigtigmad.dk. Medlemskabet giver adgang til naturlige fødevarer til særlige medlemspriser, som leveres til hoveddøren hver uge.

Rigtigmad.dk er etableret i 2017 af Thomas Rode, Kristian Justesen og Kasper Andreasen. Desuden er der yderligere to investorer.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?