Kelsen sat til salg

Leverandører 31. aug 2018 -
This describes the image
Foto: Munchies
Skrevet af: Søren Tougaard

Den danske småkageproducent Kelsen Group med produktion i Nr. Snede er blevet sat til salg af selskabets amerikanske ejer Campbell Soup, skriver Wall Street Journal.

Ifølge den amerikanske avis planlægger Campbell Soup at frasælge sine internationale aktiviteter for i stedet at koncentrere sig om det nordamerikanske marked.

Derfor kigger den amerikanske fødevarekoncern lige nu efter mulige købere til Bolthouse Farms, Garden Fresh, Arnott' og den danske småkageproducent Kelsen. Virksomhederne repræsenterer en årsomsætning på 2,1 mia. dollars, ca. 13,4 mia. kr.

Heraf udgør Kelsen kun en mindre bid med en samlet omsætning 986 mio. kr. i det seneste regnskabsår 2016/17.

Kelsen producerer især småkager til det amerikanske og asiatiske marked, hvor Kelsen er blevet et stærkt brand blandt flere kinesiske forbrugere de senere år. F.eks. sælger Kelsen i dag også direkte gennem Alibabas onlineportaler.

Kelsen Group blev i solgt til det amerikanske selskab for 1,5 mia. kr.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?