Kampen mod madspild går nu ind i en ny fase. I fremtiden vil kampen mod madspild i højere grad kræve en fælles indsats fra hele dagligvarebranchen – fra producent til detailkæde.

Det siger stifteren af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul, til Dansk Handelsblad.

Det er i år 10 år siden, hun stiftede Stop Spild Af Mad.

– Jeg tror, at kampen mod madspild om 10 år bliver så integreret og forankret i hele værdikæden fra jord til bord, at man ikke længere snakker om det. Man gør noget aktivt for at reducere madspildet. Lige nu er det vigtigt at standardisere målingen af madspild, siger hun.

Den udvikling kan kædedirektør i Føtex, Thor Jørgensen, nikke genkendende til.

– Vi har sat os for at følge FN’s bæredygtighedsmål omkring reduceret madspild med 50 pct. inden 2030 i Salling Group og dermed også i Føtex. Vi har været inde og kigge på, hvilke muligheder vi har for at reducere madspild. Og det er klart, at vi har en hel palette. Lige fra hvordan vi arbejder med leverandører til emballage og butikkerne, siger han.

I løbet af de seneste seks år har danskerne mindsket madspild med 14.000 ton, viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Madspildet er blevet reduceret i detailhandlen, hos producenterne og blandt forbrugerne.

– Jeg tror, at fokus på madspild fra nu af kun bliver større og større. Når alle lavthængende frugter er høstet, skal vi arbejde dybere med problemet, siger Selina Juul.

– Det vidner om, at kunderne tager madspild alvorligt og forventer, at supermarkederne engagerer sig aktivt i kampen mod madspild, siger hun.

Butikkerne

Rema 1000 har siden 2008 arbejdet aktivt i kampen mod madspild og har i samarbejde med Stop Spild Af Mad bl.a. indført styk-rabatter i stedet for mængderabatter, nedsatte priser på dato varer, pakker med kød og brød, som er egnet til singler, samt nye produkter, som er lavet ud af overskudsvarer.

Netto har i 2017 reduceret madspildet i butikkerne med tre pct. svarende til 500 ton.

Salling Group har fra 2014 til 2017 reduceret sit madspild med 7 pct.

I 2017 præsterede Fakta sit laveste niveau af madspild i 14 år.

Sammenlignet med 2016 har Fakta reduceret madspild for mere end 20 mio. kr.

Selina Juul siger, at en ny trend i kampen mod madspild er på vej.

Flere danske fødevareproducenter fremstiller såkaldte madspildsprodukter, f.eks. supper, som tilberedes af skæve tomater og brødchips fremstillet af daggammelt brød.

– Den tendens kommer vi til at se meget mere til.

Hun peger på en ny hovedindsats, hvor alle lande begynder en standardiseret måling af deres madspild.