Hørkram fortsætter vækstridt - øgede omsætning med 279 mio. kr. i 2018

Leverandører 27. maj 2019 -
This describes the image
Foto: Hørkram

At vi befinder os i en højkonjunktur, hvor flere og flere spiser ude, ser man tydeligt hos en af landets største foodservicevirksomheder, Hørkram.

Det tredjestørste foodserviceselskab har netop præsenteret årsregnskabet for 2018, som viser vækst i begge ender.

Omsætningen landede på 3,2 mia. kr. - en stigning på 279 mio. kr. i forhold til 2017 - og resultatet efter skat lød på 52,7 mio. kr. Samlet set et regnskab, der af ledelsen anses som "tilfredsstillende".

"I 2018 har vi som ventet opnået fremgang på stort set alle fronter, herunder udnyttet de ekstra kapaciteter, som vi i 2016-2018 gennem to betydelige udvidelser af vores centre har sikret," skriver Hørkram i ledelsesberetningen til regnskabet.

Med det hentydes der til den investering, Hørkram foretog i forbindelse med udliciteringen af den hidtil største foodserviceordre fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, på over 1 mia. kr.

Læs også: Økologien får mere plads i tilbudsaviserne fra foodservice

Forventer fortsat vækst

Oprindeligt vandt Hørkram ordren i 2016, men efter konkurrenten Dansk Cater, den største spiller på foodservicemarkedet, klagede og fik medhold, blev ordren annulleret, og udbudsrunden begyndte forfra.

SKI "forventer at tildele kontrakten ultimo maj", men allerede nu har Hørkram altså fundet aftagere til den ekstra kapacitet, virksomheden har investeret i, og har genvundet momentum.

Det bærer forventningerne til 2019 også præg af:

"År 2019 vil være præget af driftsmæssig konsolidering og fortsat forventet vækst. Der fokuseres vedvarende på optimering af logistikopgaver, blandt andet for at forbedre leveringssikkerheden til selskabets kunder," står der i ledelsesberetningen.

Læs også: Leverandør til mia.-aftale om fødevarer udpeges i maj

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?