Høje afgifter rammer Odense Marcipan

Leverandører 24. apr 2017 -
This describes the image
Odense Marcipan mærker i virkningen af de høje danske afgifter. Foto: Odense Marcipan
Skrevet af: Henrik Denman

Afviklingen af et italiensk produktionsselskab har givet Odense Marcipan et økonomisk smæk i årsregnskabet for 2016. Et overskud i 2015 på 3,3 mio. kr. blev sidste år vendt til et minus på 25,1 mio. kr.

Nettoomsætningen gik tilbage med 8,7 pct. i forhold til 2015 til 398 mio. kr., hvilket ledelsen hovedsageligt tilskriver faldende råvarepriser.

I Danmark faldt omsætningen fra 159,5 mio. kr. til 153,3 mio. kr., som ledelsen ikke mindst tilskriver de høje danske afgifter. Ledelsen peger på, at virksomheden arbejder under vanskelige markeds- og prisforhold.

I årsregnskabet skriver ledelsen, at virksomhedens nøgletal alle viser positiv fremgang, og at bruttofortjenesten på 85,3 mio. kr., der er på niveau med 2015, ses for et tilfredsstillende resultat.

Odense Marcipan, der fremstiller bl.a. marcipan, nougat og forarbejdede nøddeprodukter, har i 2016 fastholdt eller forbedret sin position på de fleste markeder og segmenter. I 2017 forventer selskabet kun marginale forbedringer i indtjeningen med en fortsat intensiv konkurrence på de nordeuropæiske markeder.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?