Hjem-Is vil spise sig ind på conveniencemarkedet under nyt navn

Leverandører 8. nov 2023 -
This describes the image
Foto: Skærmskud fra fastfoods.com
  • Fråst vil udnytte is-biler til at udvide forretningen til hele Europa

Hjem-Is vil ud i verden og møde kunderne med mere end is i maven. De tidligere blå is-biler vil under det nye navn Fråst udfordre take-away-branchen.

Ifølge selskabet, som er ejet fødevarekoncernen Food Union, er markedet for convenience-produkter steget med 50 pct. de sidste 11 år.

På en gennemsnitsaften vælger næsten tre ud af fire danskerne convenience-produkter og måltider og 15 pct. vælger take-away.

Derfor vil Fråst tage en større bid af conveninence-markedet med et større udvalg af retter på frost.

Det er ikke bare danskerne, der vælger convenience-måltider. Det er en global trend, og især på markedet for frostvarer, drives udviklingen af de yngre forbrugere. Fråst vil med sit skandinavisk klingende navn først køre fra Danmark til Norge og derefter ud i Europa.

- De yngre generationer er blevet voksne sammen med fryseteknologien. De ved, at frostvarer generelt er gode. Frost er vores DNA. Alle måltider, al produktion og al distribution er bygget op om frost. Vi overlader på intet tidspunkt ansvaret for frostprocessen til andre, siger Torben Meng, som er Nordic General Manager for Fråst.

Sortimentet omfatter i første lanceringsrunde italienske retter, som overvejende er vegetariske. Selskabet oplyser, at der er flere måltider på vej fra andre køkkener end det italienske.

Fråst viderefører Hjem-IS flåde af mere end 100 salgsbiler og over 150 ansatte. Food Union står også bag Premier Is, Underground, Rønbjerg Is og Polar Is.
 

Opdateret 10. nov 2023

Top jobs