Hjem-is ejer blomstrer i usikkert marked

Leverandører 16. dec 2020 -
This describes the image
Normunds Staņēvičs, adm. direktør i Food Union Europe. Foto: Food Union

På trods af et usikkert 2020 kommer den internationale isproducent Food Union styrket ud af året. Virksomheden er lykkedes med at øge markedsandelen på tværs af dets ni europæiske markeder, mens salget af isprodukter er vokset med 5 pct. sammenlignet med 2019.

Det skriver Food Union i en pressemeddelelse.

Herhjemme er Food Union ikke et navn, mange forbrugere vil kunne nikke genkendende til. De fleste kender dog mærkerne Premier Is og endnu flere Hjem-Is, der vel er noget nær et dansk nationalklenodie inden for isprodukter. Koncernen dækker i dag markederne i Danmark, Norge, Rumænien, Rusland, Hviderusland og hele Baltikum.

- Jeg kan med glæde meddele, at vi er på vej til at indfri voresmål om 5 pct. vækst i salget i 2020. Det er opløftende set i forhold til de usikre markedsvilkår, vi har oplevet i det seneste års tid. Samtidig er det værd at bemærke, at Food Unions markedsandele inden for isprodukter i snit er vokset med 0,5 pct. på tværs af de lande, vi opererer i, fortæller adm. direktør i Food Union Europe, Normunds Staņēvičs.

Foruden vækst i salg og markedsandele har Food Union også formået at øge lønsomheden i issalget med i snit 1,8 pct., hvilket ifølge Normunds Staņēvičs giver koncernen et solidt ståsted for yderligere vækst i 2021.

I 2020 lykkedes Food Union med at lancere 117 nye produkter, mens man endelig lykkedes med at løfte eksporten til Asian fra nær nul i årets første måneder til i alt 2,1 mio. euro ved årets udgang.

Opdateret 7. jan 2021

Vil du vide mere?