Dagligvarehandlen og leverandørerne har i flere år sukket over den stadige stilstand, der er i salget. Men der er lyspunkter, og de to analysehuse Nielsen og GfK opfordrer nu branchen til at sætte fokus på de kategorier, hvor der er vækstmuligheder.

På en konference forleden, arrangeret af de to analysehuse, fortalte de leverandører og kæder om tre vækstområder: Sundhed og nydelse, convenience og premiumprodukter.

– Det er nærmest deprimerende læsning at se på salgsudviklingen i branchen med en beskeden vækst på 0,4 pct. i 2016. Det er en udvikling, der samlet set ikke ser ud til at ændre sig. Branchen er nødt til at tænke ud af boksen. Der er positive signaler flere steder i det danske samfund med gode konjunkturer. Så er det paradoksalt, at vi ikke kan få mere ud af det i dagligvarebranchen, sagde Rasmus Sarauw-Nielsen, Retail Analytics Nordic hos Nielsen.

Han opfordrede leverandørerne og kæderne til at tænke langsigtet for at skabe større interesse blandt kunderne for de tre vækstområder.

Økologi

Inden for sundhed er der især meget mere at komme efter i de økologiske varegrupper. Selv om de danske forbrugere allerede er verdensmestre i økologi, er der yderligere muligheder for vækst. Kæderne har gennem mange år satset stort på at have et bredt udvalg af økologiske varer, ikke mindst inden for frugt og grønt og mejeriprodukter. Men økologien rykker også ind i nye områder. Eksempelvis er der stor vækst i salget af økologisk pladechokolade og pålægschokolade.

Ifølge Nielsen skal leverandørerne have øjnene åbne over for vækstmulighederne inden for økologi:

– Hvis leverandørerne ikke selv gør noget på det økologiske område, er der risiko for, at kæderne tager over og selv udvikler økologiske produkter, sagde Rasmus Sarauw-Nielsen.

Både kæder og leverandører har imidlertid andre muligheder for at skabe vækst i salget af økologi, nemlig ved at se nærmere på de forskellige kundegrupper, fortalte Natasja Petersen, der er Senior Research Executive hos GfK.

Kunderne

GfK deler kunderne ind i fire grupper: supershoppere, heavy-, medium- og lightshoppere. Inden for økologi udgør supershopperne 10 pct., men de står for 51 pct. af salget af økologiske produkter.

Omvendt udgør light-shopperne 30 pct. af kunderne inden for økologi, men de står blot for tre pct. af salget.

Ifølge Natasja Petersen vil både leverandører og kæder med fordel kunne hente salgsvækst ved dels at se på, hvordan man kan øge salget til supershopperne og dels se på, hvilke barrierer der får lightshoppere til at gå i en bue uden om økologi.

Sundhedsbølgen får også forbrugerne til at interessere sig for andre varegrupper som palæoprodukter, vetagerprodukter, laktose- og glutenfri produkter og sukkerfri produkter.

– Det er et område, hvor der er mulighed for at tage højere priser, og det er interessant for både detailhandlen og leverandørerne. Der er stadig et potentiale inden for økologisk kød, frost og nydelsesmidler, sagde Rasmus Sarauw-Nielsen.