Her er de nominerede til Generation Food Award
Fredag den 31. august hyldes mennesker, der gør en ekstraordinær indsats for at sikre børns gode madvaner, når Generation Food Award afholdes for anden gang i København.
Det skriver Arla i en pressemeddelelse, hvor de nominerede i seks kategorier offentliggøres.
Det er Arla og Copenhagen Cooking & Food Festival, der står bag prisuddelingen. Den sker på Israels Plads i København.
Vinderen i seks kategoirer udvælges af en jury, der består af familievejleder Lola Jensen, kok og TV-vært Timm Vladimir, professor i smagsdidaktik Karen Wistoft, kok og madskribent Louisa Lorang samt tre børn fra MADlejr, som er Arla Fondens madlejrskole.
De nominerede:
Disney uddeler prisen Good for you – Fun for you:
1. Organix Just 2. Den grønne slagter 3. FødevareBankens Morgenmadsklubber
Tulip uddeler prisen for Enjoy together – mere fællesskab og nærvær:
1. Imran Rashid 2. Danmark Spiser Sammen 3. Fællesspisning i fælleshus i Aarhus
Copenhagen Cooking & Food Festival uddeler prisen for Mindre Madspild:
1. Spis det hele 2. FødevareBankens Morgenmadsklubber 3. Madspildsambassadører hos Suhrs Højskole
Arla uddeler prisen for Bedste Digitale Initiativ:
1. Juniorkokkeriet 2. GoCook 3. Mit Ydmyge Køkken
Arla Fonden uddeler prisen for Bedste Læring:
1. GoCook 2. Madskoler 3. Fornemmelse for mad
Føtex uddeler prisen for Årets Økologiske Lancering:
1. Vebbestrup Is 2. Naturli’ 3. Hanegal
Sponsoraterne bag de seks priser går ubeskåret til Arla Fondens arbejde med at oprette flere MADlejre.