Årsforhandlingerne, hvor dansk dagligvarehandel og leverandører aftaler priser for det kommende års leveringer, har år efter år været udsat for kritik. Leverandørerne føler sig urimeligt pressede af handlen, og det gælder ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa.

Men nu kommer der fra EU et direktiv, der skal regulere samhandlen. Et par dage før jul blev EU’s institutioner, Parlamentet, Rådet og Kommissionen, enige om en lang række regler for samhandlen mellem fødevareproducenterne og dagligvarekæderne. En uge tidligere skrev første næstformand for landbrugsudvalget i EU-Parlamentet, Paolo de Castro, på Twitter, at ”Forhandlingerne genoptages i januar under det rumænske formandskab.”

– Men det har åbenbart været vigtigt for det østrigske rådsformandsskab også at få den skalp, inden de giver formandskabet videre. Vi havde håbet, at de havde brugt lidt mere tid, så vi ikke ender med en tekst med selvmodsigelser eller andre uklarheder, siger markedschef i Dansk Erhverv Lotte Engbæk Larsen.

Og måske er der tale om et uklart direktiv. Koncerndirektør i Coop Jens Visholm kan endnu ikke sige ret meget om det kommende direktiv, hvis konsekvenser han i hvert fald beskriver som uklare.

- Jeg kan også både lytte og læse mig til, at der fortsat er en del forvirring blandt både diplomater, deltagende industriledere samt lovgivere omkring, hvad det faktisk er, som er besluttet. Det lyder jo lidt bekymrende. Der pågår mig bekendt over de kommende måneder et stykke arbejde med den mere konkrete udmøntning af direktivet. Dette arbejde følger vi tæt – blandt andet via Dansk Erhverv, siger Jens Visholm.

Til ugunst for forbrugerne

Dansk Erhverv har endnu ikke set en detaljeret tekst, der uddyber, hvad direktivet kommer til at indeholde.

– Vi har bemærket, at indkøbsalliancer ikke skal være forbudt, som der var lagt op til. De skal blot undersøges. Men alt andet lige vil det rykke magtbalancen mellem detailleddet og leverandørerne, og det er ikke til gunst for forbrugerne, siger Lotte Engbæk Larsen.

Hun vil ikke kommentere forslaget yderligere, før hun har haft tid til at gå i dybden med den endelige tekst. Noget tyder på, at direktivet ikke kommer til at omfatte de største europæiske og internationale leverandører som Unilever og Nestlé.

I hvert fald er der sat en grænse for årsomsætningen på 350 mio. euro, svarende til 2,6 mia. kr.

Udgangspunktet for direktivet var i Kommissionens forslag da også oprindeligt, at små og mellemstore landbrug skulle have hjælp, så de ikke blevet presset af de store dagligvarekæder – blandt andet med alt for lange betalingsfrister.

Leverandørerne: En god start

Leverandørerne er på både europæisk og dansk plan glade for, at der endelig er kommet regler for samhandlen, selv om man gerne have set et regelsæt, der gælder alle. Fra den europæiske leverandørorganisation Food-Drink Europe og AIM udtrykkes der dog via Twitter glæde over, at man for første gang i EU’s historie og efter mange måneders diskussion har landet en aftale. ”Som en politisk aftale var det ikke muligt at sikre alle aktører mod direkte eller indirekte unfair samhandelspraksis, men vi anerkender, at det første skridt i den rigtige retning er taget,” lyder det fra organisationerne på Twitter.

Tweetet er delt af adm. direktør for de danske mærkevareleverandører, MLDK, Niels Jensen, der siger til Dansk Handelsblad:

– Vi havde allerhelst set en frivillig aftale, men det har ikke været muligt. Vi synes, at det er særdeles positivt, at man er nået til enighed i EU. Jeg har endnu ikke nærlæst teksten, men som udgangspunkt mener vi, at det skal hedde fairness for all – altså at alle skal være omfattede af direktivet. Mærkevareleverandørerne, MLDK, har hen over december måned gennemført den årlige analyse af samhandelspraksis i dagligvarehandlen.

- Denne analyse bearbejdes i disse uger. Når vi har resultatet af denne analyse, vil vi holde dette op mod formuleringen af det ny direktiv, for at se om direktivet i tilstrækkelig grad adresserer de danske forhold, siger Niels Jensen.