Hvorfor er det nødvendigt med radikalt anderledes danske og internationale produktions- og forbrugsmønstre?

Sådan lød det overordnede spørgsmål, som Michael Minter, programleder fra Danmarks grønne tænketank Concito, skulle forsøge at gøre tilhørerne en smule klogere på klimadebatten på et morgenmøde arrangeret af Orkla Danmark for nylig.

Anledningen var en ny rapport om bæredygtighed, som Ipsos har lavet for Orkla. Den viser, at næsten to ud af tre danskere (64 pct.) ser klimaforandringer som den største udfordring efterfulgt at mikroplast i verdenshavene (53 pct.)

Afhængig af opgørelsesmetoden står fødevaresektoren for mellem 20 og 30 pct. af verdens samlede CO2-udledning.

Michael Minter kunne hurtigt afmontere myten om, at plastikemballage og transporten for alvor påvirker fødevarernes samlede klimaaftryk. F.eks. viser et tidligere svensk studie, at hele 99 pct. af klimaaftrykket fra oksekød kommer fra selve produktionen, mens den sidste procent fordeler sig ligeligt mellem emballage og transport.

- Vi gør, hvad vi kan for at få proportionerne på plads i klimadebatten. Vi siger ikke, at plastik ikke betyder noget, men når du ser på fødevarer – især animalske og forarbejdede fødevarer - så betyder emballagen og transporten ikke det store i det samlede klimaaftryk. Det er produktionen af råvaren ude i landbruget, der skal have fokus sammen med valget af råvarer til vores måltider. Det er vores hovedpointe, og der kunne man godt ønske sig mere fokus fra politisk side. Men vi presser på, siger Michael Minter om Concitos arbejde med at påvirke beslutningstagerne.

Helt anderledes kødforbrug

De globale klimaudfordringer står allerede nu i kø. Og de bliver ikke mindre. I 2050 vil kloden tælle 10 mia. mennesker. Samtidig vil en stigende velstand i store dele af verden presse øko- og fødevaresystemerne yderligere, understreger Michael Minter.

Han kunne blandt andet fortælle, at 27 pct. af klodens landareal i dag benyttes til husdyrproduktion, mens 7 pct. af landarealet bruges til at producere planteafgrøder til fødevarer. Samtidig viser alle studier, at CO2-udledningen per kilo fødevarer ligger langt højere på animalske fødevarer som f.eks. oksekød end på grøntsager og bælgfrugter. Og en mere bæredygtig retning kræver en markant omlægning af vores forbrug, mener Concito.

- Vi skal sænke forbruget markant, vi skal over i mere plantebaserede fødevarer, vi skal over i nye varer som havremælk og plantefars og mere højteknologiske løsninger. Vi er nødt til at tage fat på det hele. F.eks. taler vi om et forbrug af rødt kød på 100 gram om ugen per dansker, 200 gram fjerkræ og 200 gram fisk. Det er ganske godt stykke fra danskernes forbrug i dag.

- Det er ikke et ansvar, du kan læsse over på forbrugeren og sige: du skal bare spise planterigt, kan du så komme i gang. Det kan vi forbrugere ikke finde ud af, for vi har ikke lært at lave lækker, planterig mad. Derfor har vi brug for virksomheder, der leverer nogle produkter til os, og vi har brug for undervisning, så vi får viden om, hvordan en rødbede ser ud, når den ikke er i glas. Det kræver en fælles indsats fra alle aktører, siger Michael Minter.