Forbrugerne kræver heftige Black Friday-rabatter

Leverandører 10. okt 2016 -
This describes the image

Danskerne sidder klar til at bruge penge 25. november, når det er blevet tid til den store årlige online-forbrugsfest Black Friday - men der skal rigtigt skarpe priser til, før de så også gør det.

Nogenlunde sådan lyder konklusionen på en stor spørgeskemaundersøgelse, som prissammenlignings-tjenesten PriceRunner står bag.

Budskabet er grundlæggende, at rabatterne gennemgående er for lave, og tilbuddene er ikke gode nok, når danske butikker holder Black Friday.

Fænomenet kommer fra USA, men har i de seneste år også vokset sig stort her i landet, hvor der sidste år blev omsat for knap to mia. kr.

- Black Friday er danskernes nye store udsalgsdag, og kravet fra forbrugerne i år er klart. De vil have gode tilbud med rabatter på 50 procent eller mere, siger Martin Andersen, der er direktør i PriceRunner i Danmark, i en kommentar til undersøgelsen.

Black Friday sidste år satte rekord og var årets største handelsdag online. Mange af de store onlineshops gik i sort, fordi de ikke kunne klare trafikpresset fra tilbudshungrende kunder. Der blev gennemført mere end 5,5 millioner dankort-transaktioner i løbet af det døgn, det står på.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?