Honning, æg, vin, olivenolie, ost, kød, fisk, kylling, frugt, grøntsager, juice, spiritus, slik, krydderier og kaffe. Listen over fødevarer, der er blevet svindlet med internationalt over de senere år, er alenlang og har spredt sig til stort set samtlige fødevarekategorier. Problemets omfang synes kun at have taget til i styrke, selv om fødevareproducenter, nationale fødevaremyndigheder og internationale organisationer som Interpol og Europol arbejder målrettet på at bekæmpe svindlen.

Netop Interpol og Europol står bag den årlige operation OPSON, der er rettet mod salg og produktion af forfalskede fødevarer. Ved den seneste koordinerede aktion, der løb fra december 2018 til april 2019 i 78 lande, blev 16.000 tons fødevarer og 33 mio. liter drikkevarer beslaglagt efter mere end 67.000 kontroller i butikker, markeder, lufthavne, havne og fabrikker verden over.

De forfalskede varer havde en markedsværdi på mere end 100 mio. euro, ca. 750 mio. kr., men det er dog langt fra et billede af virkeligheden.

Alle aktører i og omkring fødevarebranchen er nemlig enige i, at de varer, der hvert år bliver beslaglagt af myndighederne, kun er toppen af et gigantisk isbjerg.

Svindelmad fra mafiaen

Tidligere har OECD således anslået, at handlen med forfalskede føde- og drikkevarer løber op i hele 12 mia. dollars om året, svarende til ca. 82 mia. kr., som derved snor sig uden om de etablerede fødevareproducenter.

Netop fødevarebranchen og myndighedernes udfordringer med fødevaresvindel var på dagsordenen, da laboratoriekoncernen Eurofins sammen med fødevareklyngen Danish Food Cluster for nyligt havde inviteret branchefolk og forskere fra ind- og udland til konference om emnet i Vejle.

Ifølge seniorrådgiver ved Fødevarestyrelsen Jørgen Kruhl Jensen er fødevaresvindel sammen med hele madspild- og klimaagendaen de to områder, som fødevareproducenterne har størst fokus på.

Og det er ikke hvem som helst, som myndighederne og fødevarevirksomheder slås imod.

Tidligere på året bragte Süddeutsche Zeitung således en stor artikelserie om, hvordan blandt andre den italienske mafia Camorraen har gjort fødevaresvindel til et af sine ”forretningsområder” ved at forfalske produkter som mozzarella, olivenolie og skinke.

- Artiklerne om mafiaen, der rykker ind i foodservice-sektoren, viste meget klart, at mafiaen integrerer fødevaresvindlen fra farmeren til restauranten eller fra farmeren til regionale produkter, og de gør deres bedste for ikke at skabe sundhedsmæssige problemer, som kan vække myndighedernes opmærksomhed, fortæller Gerald A. Herrmann, direktør for Organic Services, der var blandt talerne på konferencen.

Fødevaresvindlen tiltrækker ikke blot organiserede kriminelle i udlandet. Chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold Michael Rosenmark beretter, at flere kriminelle netværk relateret til bande- og rockermiljøet herhjemme også har kastet sig over at svindle med fødevarer. Ganske enkelt fordi det er økonomisk lukrativ, og straffen for at svindle er beskeden.

Små og store sager

Fødevaresvindlen findes efterhånden i mange afskygninger. Der kan f.eks. være fusket med oprindelsesland, varens holdbarhed eller ingredienserne, som ikke svarer til virkeligheden. Udover falske labels kan svindlerne også finde på at tilføre kemiske farver i f.eks. tunfisken for at få bøffen til at se friskere ud.

Typisk får Fødevarestyrelsens rejsehold 20-25 tip om fødevaresvindel herhjemme om året, og de kan variere meget fra sag til sag.

- En tidligere sag drejede sig om otte grise med brok, der kom fra en stor svinefarm, som normalvis kun sender deres grise til slagtning på Danish Crown. I dette tilfælde blev de sendt hen på et ulovligt slagteri. Så kan man spørge, om det er fødevaresvindel? Men hvis man som forbruger tror, kødet stammer fra en økologisk landmand med høj dyrevelfærd, så kan det ikke være meget mere forkert, siger Michael Rosenmark om en af de mange sager.

En af de mere sofistikerede sager stammer fra i år og drejer sig om import af ulovligt kyllingekød fra Kina, som skulle videresælges til danske forbrugere. Sagen involverede en kinesisk fabrik samt flere grossister og detaillister, foruden en stor bunke fakturaer og dokumenter, så det var svært at opspore, hvem der i virkeligheden stod bag svindlen. Den egentlige bagmand opsporede Fødevarestyrelsens rejsehold til sidst til Marshalløerne i det vestlige Stillehav.

- Vi havde forseglet containerne, og det endte med, at fyren fra Marshalløerne ringede til os og spurgte, om vi ville hjælpe ham med at få hans penge, for mellemmændene i Danmark ville ikke betale for de forseglede containere. Så lige pludselig var vi hans nye venner, fortæller Michael Rosenmark om den pudsige episode.