Over 20 EU-lande har indført regler og love, der skal sikre, at detailhandlen bruger rimelige forretningsmetoder, når de handler med leverandører og grossister.

Både Europarådet og EU-Kommissionen mener imidlertid, at de mange reguleringer og initiativer i EU er ude af trit med, at EU i dag er et åbent marked med fri adgang til at købe og sælge fødevarer på tværs af grænserne.

Der er derfor behov for en fælles regulering af det, der kaldes unfair samhandelspraksis, hvor handlen anklages for i nogle tilfælde at bruge kritisable metoder, når de køber varer fra leverandører.

Det er baggrunden for, at EU-Kommissionen nu arbejder på at fremlægge et lovforslag i foråret 2018, der skal skabe bedre forhold for samhandlen i den europæiske fødevarebranche.

Ifølge kommissionen er problemet under de gældende og meget forskellige regler i dag, at leverandører og detailkæder arbejder under forskellige regler fra land til land, og det fremmer ikke et smidigt og effektivt marked.

Kommissionen står ikke alene i ønsket om at indføre en fælles EU-lovgivning. Også Europarådet med politikere fra alle EU-landene bakker op om det kommende lovforslag.

Problem i 10 år
EU har haft urimelige samhandelsvilkår på dagsordenen i omkring 10 år. Det resulterede i 2013 i, at kommissionen offentliggjorde en række principper for at fremme fair forretningsskik i fødevarebranchen – det såkaldte Supply Chain Initiative.

Målet var at få aktører fra både handel og industri til at skrive under på principperne og dermed bakke op om initiativet. Det er forskelligt fra land til land, hvor stor opbakning der har været fra især handlen.

I Danmark har Aldi, Lidl og Coop givet deres opbakning – de øvrige detailkæder ser ikke noget behov for regulering på området.

I udgangspunktet drejer diskussionen om unfair samhandel sig især om landbrugsfødevarer.

I et oplæg til arbejdet med den kommende EU-lov nævner kommissionen, at landbrugerne ofte arbejder uafhængigt af hinanden.

De har derfor ikke en stærk samlet forhandlingsposition, der kan hjælpe dem med at forsvare deres interesser over for andre dele af fødevarekæden som f.eks. fødevareproducenter, der forarbejder råvarerne, og detailkæder.

Den kommende EU-lov vil indeholde en række konkrete tiltag, der skal styrke især de mindre producenter i forhold til de store koncerner i både industrien og detailhandlen.