Den 30. januar 2020 offentliggjorde EU-domstolen en længe ventet afgørelse om fortolkning af reglerne om anvendelse af sundhedsanprisninger i forhold til fødevarer.

Sagen vedrørte anvendelse af en uspecifik sundhedsanprisning. Set med danske øjne bør afgørelsen føre til en lempelse af Fødevarestyrelsens restriktive fortolkning af reglerne om, hvordan uspecifikke sundhedsmæssige udsagn skal placeres i forhold til de dertil hørende godkendte sundhedsanprisninger.

Baggrund og sagens hovedspørgsmål

Baggrunden for dommen var en tvist mellem virksomhederne Dr. Willmar Schwabe GmbH & Co. KG (Willmar) og Queisser Pharma GmbH & Co. KG (Queisser).

Queisser markedsfører et kosttilskud indeholdende en række næringsstoffer. På forsiden af produktet var en generel, uspecifik sundhedsanprisning vedrørende B-vitaminer og zink til hjernen, nerverne, koncentration og hukommelse, og på bagsiden var de EU-godkendte specifikke sundhedsanprisninger vedrørende de enkelte næringsstoffer så angivet.

Der forelå ikke en udtrykkelig henvisning mellem de to anprisninger, f.eks. en stjerne eller lignende.

Det følger af EU anprisningsforordningens artikel 10, stk. 3, at uspecifikke sundhedsanprisninger skal ledsages af en EU-godkendt, beslægtet, specifik sundhedsanprisning.

EU-kommissionen offentliggjorde i 2013 en gennemførelsesafgørelse om anvendelsen af sundhedsanprisninger.

I afgørelsen har Kommissionen bemærket, at den EU-godkendte sundhedsanprisning skal anbringes ”ved siden af eller lige efter” det uspecifikke udsagn.

I lyset af dette mente Willmar således, at anprisningsreglerne ikke var efterlevet, idet det uspecifikke udsagn ikke var placeret sammen med de godkendte sundhedsanprisninger, og der ikke var nogen henvisning, såsom eksempelvis en stjerne.

Domstolen skulle overordnet fortolke begrebet ”ledsage” i artikel 10, stk. 3 i anprisningsforordningen.

Desuden skulle domstolen se på spørgsmålet om, hvorvidt uspecifikke sundhedsanprisninger skal være videnskabeligt dokumenteret i henhold til dokumentationskravet i EU anprisningsforordningen.

EU-domstolens konklusion

Domstolen fastslog, at udtrykket ”at ledsage” ikke kun forudsætter, at den specifikke sundhedsanprisning skal præcisere indholdet af det uspecifikke udsagn, men ligeledes, at placeringen af disse to anprisninger på produktets emballage skal gøre det muligt for forbrugeren at forstå, at der foreligger en forbindelse mellem de pågældende anprisninger. Udtrykket ”at ledsage” omfatter ifølge domstolen således såvel et materielt som et visuelt aspekt.

Dog bemærkede domstolen, at kravet om et direkte visuelt led i særlige tilfælde, eksempelvis hvis der ikke er plads på samme side af emballagen, kan opfyldes ved hjælp af en henvisning, såsom en stjerne (*), hvis referencen var klar og fuldt forståelig for forbrugeren.

Domstolen fastslog endvidere, at uspecifikke sundhedsanprisninger også skal være dokumenteret med almindelig anerkendt videnskabelig evidens i henhold til artikel 6 i anprisningsforordningen.

Bech-Bruuns bemærkninger til dommen EU-domstolen er den øverste instans til fortolkning af EU-lovgivningen. Dommen tilsidesætter derfor Kommissionens fortolkningsafgørelse, jf. ovenfor, samt nationale myndigheders fortolkning. Fødevarestyrelsen har hidtil fortolket begrebet ”at ledsage” således, at en godkendt sundhedsanprisning skal være angivet ved siden af eller lige efter et uspecifikt udsagn.

I en række EU-lande, hvor de lokale fødevaremyndigheder generelt har en mere lempelig fortolkning, opfattes dommen som indskrænkende i forhold til gældende praksis. Fødevarestyrelsen har typisk ikke accepteret henvisninger til en godkendt sundhedsanprisning andetsteds på emballagen ved eksempelvis en stjerne.

Dommen er derfor efter vores opfattelse meget væsentlig; særligt for virksomheder, der markedsfører fødevarer med sundhedsanprisninger i Danmark, og vi går ud fra, at de danske myndigheders praksis vil blive justeret.