Danskerne vil bruge 3,3 mia. kr. på Black Friday-tilbud

Leverandører 21. nov 2018 -
This describes the image
Black Friday strøget Aarhus omsætning og forbrug Black Friday på Strøget i Aarhus. Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen

Næsten hver tredje dansker vil bruge ekstra penge i forbindelse med Black Friday - altså den førstkommende fredag.

28 pct. af de adspurgte i en ny undersøgelse, som Kantar Sifo har foretaget for PostNord, siger, at de forventer at benytte sig af butikkernes Black Friday-tilbud, og i gennemsnit vil de bruge 2.587 kr.

Det betyder, at danskerne vil shoppe for 3,3 mia. kr. i forbindelse med Black Friday.

Sidste år lå Dankort-forbruget på rekordhøje 2,117 mia. kr. på selve Black Friday.

Undersøgelsen viser, at tilbudsjægerne foretrækker at gå på jagt i netbutikkerne frem for i de fysiske butikker på Black Friday.

30 pct. svarer, at de kun vil handle i online butikker, 23 pct. vil kun shoppe i fysiske butikker, mens 41 pct. vil købe ind i både fysiske og online butikker.

Sidste år slog PostNord alle tidligere rekorder og var ude med 3 millioner e-handelsforsendelser ugen efter black Friday. En pakkerekord, der ventes at blive stukket i år.

I hvert fald siger 47 pct. af danskerne, at de vil bruge flere penge på Black Friday i år end sidste år.

Tidligere oplevede PostNord et par kæmpe pakkedage lige efter Black Friday, men tendensen er nu en hel uge med enorme pakkemængder. Det skyldes, at Black Friday flere steder er blevet til Black Week med tilbud over længere tid.

Fordelt på de fem regioner ser forventningerne til forbruget på Black Friday således ud:

Nordjylland: 275 mio. kr. – 1.669 kr. pr. borger, der vil handle på Black Friday

Midtjylland: 554 mio. kr. – 1.998 kr.

Syddanmark: 808 mio. kr. – 2.939 kr.

Sjælland: 501 mio. kr. – 2.740 kr.

Hovedstaden: 1,178 mia. kr. – 3.122 kr.

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Sifo, som har spurgt 2.010 danskere ml. 18-79 år.

Læs også: Black Friday fik rekordstor omsætning

Coop samler ind til julehjælp på Black Friday

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?