Dansk gin vinder fornem pris

Leverandører 28. jan 2019 -
This describes the image
Foto: Nordic Gin House
Skrevet af: Søren Tougaard

Siden lanceringen i april sidste år har Nordic Gin House fra København opnået flere topplaceringer i konkurrencer verden over.

Og nu kan København klassisk gin tilføje endnu en guldmedalje til samlingen efter at have deltaget i World Gin Awards 2019, der netop har været afholdt i London.

- I Europa er der over 17.000 destillerier, der producerer gin, mange af dem endda med flere mærker i deres tappehaller. Vi havde en ambition om at producere en gin, der var en hyldest til vores hovedstad. En potent by der bygger bro til fremtiden med respekt for dens arv. københavn klassisk gin er en potent gin med en af de højeste mængder enebær verden har set, siger Jakob Vallentin, adm. direktør og grundlægger af Nordic Gin House.

Nordic Gin House eksporterer i dag til ni lande, og målet er at sælge gin i 20 lande gennem lokale distributører.

Kunderne tæller primært specialbutikker, restauratører og barer spredt ud over de nordiske og baltiske lande samt Tyskland og England.

 

 

Opdateret 10. nov 2020