Forbrugerne kan blive de helt store tabere, hvis et forslag til nye samhandelsregler for den europæiske dagligvarehandel og leverandørerne ender som et direktiv. Det mener både Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet fulgte i første omgang kun direktivet fra sidelinjen.

- Det indeholdt otte punkter om fair samhandel og dækkede de små producenter, som det godt kan give mening at beskytte. Nu har det udviklet sig til at indeholde 50 punkter, der skal tages hensyn til, og det er de store leverandører, der bliver beskyttet, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon.

Det kommende direktiv startede egentlig med, at små selvstændige landbrug i det sydlige Europa følte sig pressede af de store kæder. Men efter en tur i Europa-Parlamentet i efteråret er teksten blevet betydeligt mere omfattende og dækker nu også de helt store leverandører.

Direktivet vil blandt andet stække den frihed til at skabe indkøbsalliancer, som dagligvarekoncernerne har i dag, lige som det vil være forbudt at stille krav til dyrevelfærd og økologi på et niveau, der ligger højere, end lovgivningen kræver.

Der vil også være andre krav til betalingsfrister end de, der allerede eksisterer i anden lovgiving.

Martin Salamon kalder forslaget en ommer og opfordrer EU's institutioner til at begynde forfra, hvor det startede.

- Som det ser ud nu, kan det ende i højere forbrugerpriser, og forbrugerne får færre muligheder for at stille krav om eksempelvis dyrevelfærd og økologi, siger han.

Dumt ikke at være fair

Markedschef i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen, bruger ord som ”helt gak”, ”ude i skoven” og ”dybt problematisk” om forslaget, som det ser ud, inden Europa-Parlamentet, Rådet med EU's fødevare-, landbrugs- og erhvervsministre samt Kommissionen skal nå til politisk enighed om det endelige direktiv inden jul.

- Vi anerkender, at der i nogle samhandler kan være unfair forhold, men det kan være begge veje, og det kan man ikke lovgive sig ud af. Det, der er fair i én handel, kan være unfair i en anden, siger Lotte Engbæk Larsen.

Hun mener, at langt de fleste kæder og koncerner som udgangspunkt altid vil behandle en leverandør fair.

- Gør de ikke det, vil leverandøren på et tidspunkt bukke under, og det er kun i koncernernes interesse at skabe langvarig samhandel. Jeg har svært ved at se, at store multinationale koncerner som eksempelvis Nestlé, Unilever, Mondelez og Danone kan have behov for beskyttelse mod dansk dagligvarehandel. De små sydeuropæiske landbrug kan have svært ved at skabe rentable forretninger, men de er blevet helt glemt, siger hun.

Når de danske dagligvarekoncerner forhandler med de store leverandører, sker det ofte i indkøbsalliancer som Coop gør via Coop Trading, Dagrofa i United Nordic og Salling Group i EMD.

Indkøbsalliancerne sikrer volumen for de mindste detailister i forhold til store internationale leverandører.

- Den slags alliancer kan være i fare, hvis direktivet kommer til at se ud, som forslaget ser ud nu. Det er dybt problematisk og kan få konsekvenser for forbrugerne i form af højere priser og dårligere kvalitet. Når detailisterne forhandler, gør de det også på forbrugernes vegne, siger hun.

Nej til krav om dyrevelfærd

Som en del af forslaget er også, at det skal være forbudt at stille større krav til miljø og dyrevelfærd, end det ligger i lovgivningen.

- Det er jo gak, helt ude i skoven. I dag er både miljø, dyrevelfærd og økologi et konkurrenceparameter. Det er ikke i nogens interesse at holde de parametre nede, siger Lotte Engbæk Larsen.

I dag betaler dagligvarekoncerner ofte leverandørerne via en finansiel tredjepart, men det vil formentlig blive forbudt. Der stilles også krav til betalingsfrister, hvilket i forvejen findes i lovgivningen.

- Det kan godt være, at en leverandør mister lidt, når betalingen foregår via en tredjepart. Til gengæld får han sine penge hurtigt. Samhandel består af mange parametre som eksempelvis pris, markedsføring, kvalitet og betaling. Det giver ikke mening at skrue på ét af dem i et direktiv, siger Lotte Engbæk Larsen.

Udover den kritik, som Dansk Erhverv har af forslaget, mener hun, at det kan være i strid med den danske konkurrencelov, som også er resultat af et EU-direktiv.

Det nye direktiv skal vedtages i begyndelsen af det nye år – formentlig med krav om implementering fra 2021.

FORLØB I EU:
December 2018: Der skal skabes politisk enighed mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet
Begyndelsen af 2019: Direktivet skal stemmes igennem Rådet og Parlamentet.
Der vil formentlig være to års ikrafttrædelsesfrist til begyndelsenaf 2021 - Parlamentet presser dog på for en kortere implementeringsperiode.

Direktivet om fair samhandel indeholder 50 punkter - heraf er de danske dagligvarekoncerner, Dansk Erhverv samt Forbrugerrådet Tænk kritiske over for specielt:
- øgede krav til betalingsfrister
- forhindring for en fi nansiel tredjepart i betalingen
- nej til indkøbsalliancer
- forbud mod at stille krav udover lovgivning til miljø og dyrevelfærd