Danmark og England sammen om stor øko-kampagne
Cirka 10 procent af det samlede danske fødevaresalg er økologisk, og derfor ønsker britiske Organic Trade Board nu at arbejde sammen med Økologisk Landsforening om en kommende kampagnen, der er finansieret af EU.
Kampagne bliver den hidtil største i Danmark, hvor der er afsat 25 mio. kroner til de kommende tre år.
EU bevilger i alt 79 mio. kroner. Resten går til den britiske organisation.
Den danske del af kampagnen har kick-off i uge 36-37 og vil være rettet mod den store gruppe af danskere, som grundlæggende er positive overfor økologi, men kun køber økologiske varer af og til. Kampagnens hovedindsatser vil foregå i de danske dagligvarebutikker samt på de sociale medier.
Skal øge øko-salg med 50 pct.
- I løbet af de næste tre år vil vi udstyre danskerne med så stor viden om fordelene ved at vælge økologi, at endnu flere helt naturligt træffer øko-valget, allerede inden de er gået ind i butikken. Halvdelen af danskerne køber økologiske varer hver uge, og over de næste tre år intensiverer vi indsatsen for at normalisere det økologiske valg. Vores målsætning er øge salget af økologiske varer i Danmark med 50 procent fra 2016 til 2019, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening og projektleder på den danske del af kampagnen.
Den økologiske markedsandel i England er i dag på 1,8 procent. Øko-salget voksede med 5,6 procent i England i 2016. Til sammenligning estimerer Økologisk Landsforening, at det danske økologi-salg er vokset med 18 procent i 2016.