Danmark kan blive testland

Leverandører 14. feb 2020 -
This describes the image
Arkivfoto: Caroline Burchardt

Mange leverandører udskifter i disse år deres emballager, så materialerne kan genbruges. Men det er langt fra ensbetydende med, at mælkekartonen eller kaffeposen igen bliver til noget anvendeligt.

En ny teknologi i form af et vandmærke, der skal sikre et langt højere niveau af genanvendelse, skal nu testes, og Danmark vil gerne være testland. Orkla deltog i første fase af testen og arbejder nu på en plan for, hvilke nye emballagetyper virksomheden yderligere skal vælge til test i fase to.

94 pct. af den nordiske dagligvareleverandørs emballager er i dag genanvendelige.

- Udfordringen er, at denne emballage ikke bliver indsamlet og genanvendt effektivt. Og derfor er det svært for os at skaffe tilstrækkeligt genanvendt plast til vores nye emballager Vi har brug for nye løsninger og teknologier, der kan øge udnyttelsen af vores affald i et lukket kredssystem og dermed mindske brugen af jomfrueligt materiale, siger Carsten Hänel, adm. direktør for Orkla Food Danmark.

Han mener, at Danmark er oplagt som testland.

- Vi er ikke alene gode til at implementere nye løsninger på tværs af offentlige og private aktører. Vi er også et grønt foregangsland, som er vant til at eksportere bæredygtige produkter og viden til udlandet. Men det er afgørende, at teknologiens omkostningsniveau og infrastruktur er tænkt ind i en international sammenhæng, siger Carsten Hänel.

Flere store internationale leverandører har tilkendegivet deres interesse - blandt andre Henkel, Pepsico og Nestlé.

Læs også: Danmark kan blive testland for revolutionerende affaldssortering

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?