Danish Crown vil sælge flere måltider

Leverandører 25. okt 2017 -
This describes the image
Arkivfoto: John Ehbrecht
Skrevet af: Henrik Denman

Danish Crown fokuserer i sin nye strategi på måltidsløsninger til den travle forbruger, og her er arbejder virksomheden på at være med helt fremme.

Danish Crown har netop deltaget i den tyske fødevaremesse Anuga, hvor den danske slagterikoncern brugte tid på at kigge konkurrenterne i kortene.

– Jeg hæfter mig ved den mangel på nye og spændende koncepter, som vores klassiske konkurrenter har. Jeg havde forventet et større fokus på innovative fødevareløsninger og måltidskoncepter, og det bekræfter mig bare i, at vi i Danish Crown er på vej i den rigtige retning sammenlignet med de virksomheder, vi normalt konkurrerer med, siger Dansk Crowns topchef, Jais Valeur.

– Vi ser et fald i salget i de klassiske salgsled som supermarkederne, men det samlede salg er ikke faldende. Forbrugerne bruger produkterne på nogle andre måder, end man har været vant til, og der er det vores opgave at sørge for, at Danish Crown er til stede for forbrugerne, uanset, hvor de er, siger han.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?