De seneste års højkonjunktur har ikke smittet af på den danske dagligvarehandel. Faktisk har markedet for fødevarer og andre dagligvarer oplevet en nærmest flad kurve siden 2012, hvor gennemsnittet har ligget lige over eller under indeks 100.

Det viser seneste udgave af detailomsætningsindekset fra Danmarks Statistik, som strækker sig fra starten af dette årtusinde til og med udgangen af 2019.

Det er dog ikke ensbetydende med, at danskerne generelt bruger færre penge på mad – vi bruger dem bare andre steder end i butikkerne.

- Samlet set er privatforbruget stigende, men vi bruger pengene på andet end dagligvarer. En stor del af dagligvareforbruget er flyttet over på take away – og ikke kun restauranter. En del af forbrugerne bestiller eksempelvis mad med hjem til familien fra kantinen på arbejdet. Det er nemt, effektivt, ofte god kvalitet og du kan køre direkte hjem og varme maden i stedet for at skulle forbi en butik, købe råvarer og lave mad fra bunden derhjemme, lyder det fra detailhandelsekspert Per Østergaard og understreger, at også forbrugernes madvaner i høj grad spiller ind.

- Sundere levevis gør, at vi køber mere frugt og grønt end tidligere – og da grøntsager er billigere end kød og generelt har et lavere dækningsbidrag, så påvirker vores spisevaner direkte butikkernes omsætning, siger han.

Tid er en mangelvare

Ifølge ekspert i forbrugeradfærd Flemming Birch så kan den manglende vækst blandt andet tilskrives forbrugernes behov for at købe sig tid til andre ting end trivielle ting som madlavning.

- Der er vækst i færdigretter og udespisning, fordi tid er blevet en luksusvare, siger han.

Et sted, hvor forbrugerne har fundet mulighed for at spare tid er måltidskasser, lyder det fra Per Østergaard:

- Selvom de stadig mangler det helt brede folkelige gennembrud, er et firma som Årstiderne vokset i de senere år og har i dag en omsætning på 700-800 mio. kr., siger han og understreger, at det dog ikke er en enkelt ting, som har sat dagligvaremarkedet under pres.

- Enkeltvis vælter hverken take away, kantiner, måltidskasser og så videre dagligvaremarkedet – men tilsammen har de siden finanskrisen, og i hvert fald siden 2012, ædt en anseelig del af væksten, lyder det.

Han påpeger samtidig, at selvom flere supermarkeder i dag tilbyder forskellige former for færdigretter, så har de stadig et overordnet problem.

- I sidste ende er udfordringen, at supermarkederne sælger ingredienser – de andre aktører sælger færdige løsninger, understreger Per Østergaard.