Conaxess Trade udvider porteføljen med kendte spiritusmærker
Conaxess Trade Beverages har indgået et nyt strategisk og langsigtede samarbejde med Altia på det nordiske marked.
Aftalen træder i kraft 20. maj og betyder, at Conaxess Trade Beverages overtager den kommercielle håndtering af Altias varemærker i Danmark.
Blandt Altias mest kendte brands er blandt andet Brøndums og O.P. Andersson Aquavit samt 1-Enkelt bitter og cognac-mærket Renault.
Conaxess Trade Beverages står i forvejen for salg, markedsføring og distribution af en lang række internationale brands, som blandt andet tæller Bacardi, Bombay Sapphire, Martini, Breezer, Fernet-Branca og Underberg.
Og med det nye samarbejde bliver Conaxess Trade Beverages en af markedslederne på det danske marked for spiritus, ready to drink og vine.
- Samarbejdet med Altia passer strategisk perfekt og giver værdi til begge parter samt vores eksisterende brand-partners, udtaler Uwe Thellmann, adm. direktør i Conaxess Trade Beverages, i en pressemeddelelse.
Hos Altia er man ligeledes overbevist om, at det nye samarbejde er, hvad der skal til for at forsætte den positive udvikling i Danmark.
- Vi tror stærkt på, at dette nye setup giver mulighederne for yderligere vækst af Altias brands i Danmark, siger Janne Haltunen, Senior Vice President, for Altia i Skandinavien.