Colgate-Palmolive venter ikke corona-huller i 2020
Den nordiske gren af det franske plejeproduktskonglomerat Colgate-Palmolive hæver omsætningen en smule i 2019, men må se driftsresultatet dale - primært som følge af et aktieprogram for medarbejderne.
Det fremgår af årsregnskabet for 2019 fra den nordiske del af forretningen.
Omsætningen stiger med 10 mio. kr. til 516 mio. kr. i 2019, mens driftsresultatet fra 2018 til 2019 - som nævnt - falder med 14 pct. til 23,6 mio. kr. grundet et aktieprogram for virksomhedens medarbejdere.
Ledelsen betegner resultatet og regnskabet som tilfredsstillende. Desuden forventer man i Colgate-Palmolive ikke, at den i gangværende coronakrise kommer til at få nævneværdig betydning for selskabet i indeværende regnskabsår. Forventningen til resultatet for 2020 er derfor på linje med 2019.