Coca-Cola styrker viden om digitalt salg
Coca-Cola er en af verdens bedst kendte mærkevarer, og selskabet har mere end 100 års erfaring i at promovere og sælge sine produkter.
Men den viden er hentet i det fysiske butiksmiljø, hvor kunderne står ved flaskerne og dåserne og kan vende og dreje dem. Den nye udfordring for Coca-Cola er, at salget i stigende omfang flytter over på digitale universer til websites og netsupermarkeder.
Den nye virkelighed får nu Coca-Cola til at styrke sin indsigt i det digitale salg. Selskabet har sat sig for at forstå, hvordan man driver salg i den fysiske verden til hvordan man gør det gennem e-handel. Det arbeCoca-Cola er en af verdens bedst kendte mærkevarer, og selskabet har mere end 100 års erfaring i at promovere og sælge sine produkter.
Men den viden er hentet i det fysiske butiksmiljø, hvor kunderne står ved flaskerne og dåserne og kan vende og dreje dem. Den nye udfordring for Coca-Cola er, at salget i stigende omfang flytter over på digitale universer til websites og netsupermarkeder.
Den nye virkelighed får nu Coca-Cola til at styrke sin indsigt i det digitale salg. Selskabet har sat sig for at forstå, hvordan man driver salg i den fysiske verden til hvordan man gør det gennem e-handel. Det arbejde omfatter Coca-Colas fremtræden på den digitale butikshylde med teknologiske løsninger som Amazons Echo-stemmesalg til kunden og nye muligheder for at tilføje impulsfremmende muligheder for forbrugerne til click & collect bokse.
Coca-Cola har for første gang vist nogle af sine nye løsninger for offentligheden. I den forbindelse sagde John Carroll, der er direktør for Coca-Colas digitale salg:
– Vi har brugt meget tid og energi gennem årene på at udvikle flotte emballager til forbrugerne for at fange deres opmærksomhed i butikkerne. Udfordringen er nu, hvordan man overfører den tankegang til den digitale verden.
Salg online byder på to udfordringer for mærkevareproducenten. Dels hvordan kunden køber sine varer. Dels hvordan kunden får leveret varerne.
På salgssiden har Coca-Cola arbejdet med at gøre sine digitale websites mere attraktive og give dem et mere relevant indhold for kunderne. I stedet for blot at klikke på det ønskede produkt har produkterne nu deres egne sider, som fortæller mærkets historie og de fordele, der er ved produktet.
Synlighed
Coca-Cola arbejder også på at blive mere synlige, når man køber måltider og ved stemmebestillinger. Selskabet øger samarbejdet med leverandører af måltider, hvor kunderne ikke nøjes med at bestille maden, men samtidig får mulighed for at bestille drikkevarer. Her ønsker Coca-Cola at være meget synlige.
Selskabet har også øget fokus på kunder, der køber drikkevarerne online og henter dem som click & collect. En af vejene til at øge det digitale salg er at sende særlige tilbud til kunderne, når de nærmer sig afhentningsstedet.
Selv om Coca-Cola arbejder på at øge sin indsigt i det digitale salg, fastholder selskabet et stærkt samarbejde med den fysiske detailhandel og med andre partnere.
– Det digitale salg vokser helt klart i betydning. Det risikerer næsten at fylde det hele – men nogle gange ender det i ingenting. Jeg tror derfor, at der er behov for, at vi ser nøje på de forskellige salgskanaler og går i dybden med de enkelte dele, siger James Quincey, adm. direktør i Coca-Cola.