Cloetta rokerer rundt i den danske direktion

Leverandører 8. feb 2019 -
This describes the image
Cloettas portefølje af stærke brands omfatter bl.a. Läkerol. Foto: Cloetta
Skrevet af: Søren Tougaard

Slikproducenten Cloetta Danmark har på ny foretaget en udskiftning i direktionen.

Det er ellers ikke mere end et halvt år siden, at slikproducenten Cloetta Danmark foretog den seneste ændring i sammensætningen.

Dengang, i midten af august 2018, tiltrådte Cloettas finansdirektør i Holland Esther Roelfs Cloettas den danske direktion, men det var dog for en yderst kort bemærkning.

Siden årsskiftet har hun været fratrådt direktionen og erstattet af moderselskabets svenske finansdirektør Frans Rydén, fremgår det af en meddelelse fra det centrale virksomhedsregister.

Christian Boas Linde har i et år været øverste direktør for Cloetta i Danmark og Norge.

I direktionen er også Jacob Broberg, som er vicedirektør i moderselskabet med ansvaret for Corporate Communications og Investor Relations.

Cloetta Danmark havde i 2017 en omsætning på ca. 228 mio. kr. og et overskud på næsten 10 mio. kr.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?