Cloetta med høj pibeføring

Leverandører 26. maj 2017 -
This describes the image
Cloettas portefølje af stærke brands omfatter bl.a. Läkerol. Foto: Cloetta
Skrevet af: Henrik Denman

Konfekturevirksomheden Cloetta kom ud af 2016 med et øget salg, men måtte se indtjeningen falde.

Den svenskejede koncern Cloetta er på markedet med en række stærke brands, der foruden Cloetta omfatter Malaco, Läkerol og Skipper's Pipes, der i de senere år har formået at skabe stor vækst i salget.

Cloetta Danmark, der udelukkende sælger til det danske marked, fik skruet salget mål i volumen så meget i vejret, at omsætningen steg med 3 pct. til 252 mio. kr. Det er klart den største omsætning i de sidste fem år. Ifølge regnskabet har det imidlertid været dyrere på distributionen.

Selskabet fik dog ikke samme fine resultat på bundlinjen som sidste år, men holder dog de positive takter i indtjeningsvæksten.

Driftsresultatet landede på 24 mio. kr., som er lidt lavere end i 2015, hvor resultatet nåede op på 26 mio. kr. Årets resultat blev 10,6 mio. kr. mod 15,3 mio. kr. i 2015.

De seneste to års resultatet på både top- og bundlinje viser, at selskabet er inde i en positiv udvikling, og ledelsen forventer da også i årsregnskabet, at selskabet kan fortsætte væksten i Danmark og samtidig øge indtjeningen.

Cloetta-koncernen opkøbte i februar 2016 bland-selv distributøren Candyking, som leverer til omkring 1700 butikker i Danmark, bl.a. til Bilka og Føtex.

Opdateret 10. nov 2020