Carlsberg indgår joint venture med Marston's i Storbritannien

Leverandører 25. maj 2020 -
This describes the image
Foto: PR
Skrevet af: Søren Tougaard
Carlsberg og Marston's har annonceret, at de slår alle bryggeri- og distributionsaktiviteter sammen på det britiske marked, hvor de danner det fælles selskab Carlsberg Marston's Brewing Company.

Carlsberg skal i alt skyde op imod 273 mio. britiske pund, ca. 2,3 mia. kr., ind i det nyetablerede selskab, hvor den danske bryggerigigant får 60 pct. ejerskab.

- Etableringen af et joint venture er et vigtigt skridt fremad for vores britiske forretning. Joint venture brandporteføljen giver os mulighed for at tilbyde en markant stærkere øl-portefølje til vores britiske kunder og samtidig udvide distributionen til Marstons pub’er. Derudover vil den kombinerede forretning give vores kunder et bredere valg, større kapacitet, produktinnovation samt effektivitetsfordele i markedsføring og distribution, siger Carlsbergs koncernchef Cees ’t Hart i en pressemeddelelse.

Marston's driver ca. 1400 pubber i Storbritannien.

Det nye selskabs produktportefølje tæller blandt andet mærker som Carlsberg, Carlsberg Export, Poretti, Tetley's og Somersby, mens Marston's bidrager med mærker som Hobgoblin, Wainwright og 61 Deep.

Handlen ventes gennemført i anden halvdel af 2020, oplyser parterne.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?