Black Friday-tilbud: Køb en ged - betal for to

Leverandører 24. nov 2017 -
This describes the image
Dagens tilbud fra Folkekirkens Nødhjælp: Køb én god- betal for to og hjælp mennesker i nød. Foto: Creative Commons
Skrevet af: Henrik Denman

Black Friday handler for mange om en god mulighed for at købe f.eks. tøj eller elektronik til superlave priser. Men man kan også vælge et knaldtilbud fra Folkekirkens Nødhjælp til at hjælpe mennesker i nød.

Dagens tilbud fra Folkekirkens Nødhjælp er at købe én god til to geders pris.

- Vi havde lyst til at lave lidt sjov med konceptet og tænkte, at hvis man alligevel er ude med dankortet, så kunne det være, at man havde lyst til at lade fattige familier være med til festen ved at give dem en ged, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen i en pressemeddelelse.

Folkekirkens Nødhjælp mærker hos danskerne en stigende interesse for Giv en ged-kampagnen, hvor danskerne kan give en ged til nogle af verdens mest udsatte mennesker.

- Geden gør en verden til forskel for de mennesker, vi arbejder blandt, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

 

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?