Madspild er højt placeret på agendaen hos bio-science virksomheden Chr. Hansen. Og det med god grund.

Den globale ingrediensvirksomhed med hovedsæde i Hørsholm har over de seneste fem år arbejdet målrettet på at kortlægge præcist de mælkesyrebakterier, der egner sig allerbedst til at hæmme gær og skimmel i mejeriprodukter.

Resultatet er blevet FreshQ kulturer, som er blevet udviklet på baggrund af verdens største kulturbank, der består af mere end 30.000 forskellige gode bakterier.

Hos Chr. Hansen kalder man det biobeskyttende koncept "Keep it Great".

Og potentialet i at udbrede de biobeskyttende kulturer er da også betydelige, viser studier, som Chr. Hansen har fået foretaget af eksterne konsulenter. 17 pct. af al yoghurtproduktion i Europa smides nemlig ud på mejerier, detailhandelen og hjemme hos forbrugerne.

80 pct. af spildet skyldes, at holdbarheden er overskredet. Tilsætter mejerierne derimod Chr. Hansens biobeskyttende kulturer og forlænger holdbarheden med et konservativt skøn på syv dage, betyder det en reduktion af youhurtspildet i Europa på 30 pct.

Omregnet til tons svarer det til 360.000, eller 4 pct. af den årlige yoghurtproduktion. Målt i værdi giver det en nettobesparelse på 180 mio. euro, svarende til ca. 1,35 mia. kr., viser beregningerne.

- Selv om en uge ikke lyder af meget, så betyder det rigtigt meget i forhold til reduktion af madspild i hele værdikæden. Biobeskyttende kulturer kan aktivt medvirke til at reducere madspild, levere længere holdbarhed og bedre friskhed gennem hele holdbarhedsperioden. Disse egenskaber er med til at løse mange af de store globale udfordringer, der er forbundet med bæredygtig produktion og levering af friske, sunde og næringsrige fødevarer til så mange forbrugere som muligt, siger Thomas Skaaning, direktør for Fresh Dairy i Chr. Hansen.

Kæmpe potentiale
Kort fortalt er de gode bakterier i stand til at udkonkurrere de dårlige mikroorganismer og dermed hæmme deres vækst i fødevarer, hvilket forsinker fordærvelsesprocessen markant.

De biobeskyttende kulturer er i dag udbredt i mejeriprodukter så som yoghurt og ost samt i diverse kødprodukter.

- Derudover arbejder vi på at finde gode holdbarhedsløsninger til andre let fordærvelige madvarer så som fisk, salater og ready meals, fortæller Thomas Skaaning.

Derved er det globale forretningspotentiale indenfor biobeskyttende kulturer i fødevarer mange mia. kr.

Ifølge Thomas Skaaning kan biobeskyttende kulturer i princippet forlænge holdbarheden på fødevarer i ugevis.

I sidste ende er udbredelsen af biobeskyttende kulturer i fødevarer dog i høj grad op til forbrugerne. Mange kan stadig have opfattelsen af, at forlængelsen på holdbarheden skyldes tilsat kemi.

- I mange år har vi snakket og hørt om dårlige bakterier i medierne. Alle forbrugere kender eksempelvis salmonella i kylling og skimmelsvamp i yoghurt. Vores største udfordring er forbrugernes manglende kendskab til gode bakterier og deres meget positive bidrag til gode, sunde fødevarer - og i større og større grad deres evne til at holde fødevarerne friske, forlænge holdbarheden og mindske madspild helt naturligt, siger Thomas Skaaning.