Tidligere beregninger foretaget af Danmarks grønne tænketank Concito viser, at en gennemsnitsdansker udleder 17 ton CO2 om året, og at ca. tre tons kommer fra det private fødevareforbrug.

Næst efter lamme- og oksekød er flere klassiske mejeriprodukter som smør, gul ost og fløde blandt nogle af de produkter, der har den største CO2-udledning per kilo fødevarer, viser beregningerne.

At mejeriprodukter generelt har et højere klimaaftryk end plantebaserede fødevarer, får nu ikke Arla til at stå på bagben i debatten om et kommende klimamærke, der påviser fødevarernes CO2-aftryk. Men for mejerigiganten er der et stykke vej, før en fælles danske klimamærkning giver nogen mening.

- En mærkningsordning skal være videnskabelig korrekt, og ikke, hvad vi nu synes i en branche eller virksomhed, der opfinder sit eget mærke. Det går simpelthen ikke. For mig handler det om, at en mærkning er helt okay, så længe, at det er på et oplyst grundlag, er forskningsbaseret og at alle har adgang til det. Det sidste, syntes jeg, man skal have med i debatten. De små virksomheder har simpelthen ikke adgang til forskningsbaseret viden om deres CO2-udledning nu.

- Det kommer nok, men det kræver systemer, der gør, at de små virksomheder får let adgang til at lave beregninger over CO2-aftryk igennem hele værdikæden. Det har de jo ikke medarbejdere til at udregne, siger Arlas topchef Peder Tuborgh.

Fælles platform

Arla er blot én af i alt 20 danske virksomheder, der i dag er tilmeldt Science Based Targets
Initiative, hvor virksomheder kan sætte videnskabelige målsætninger op for at nedbringe deres CO2-udledning.

Blandt øvrige virksomheder i programmet finder man Coop og Carlsberg. Peder Tuborgh mener, at alle danske virksomheder bør få mulighed for at tilslutte sig programmet, der administreres af FN, WWF Verdensnaturfonden, World Resources Institute samt CPD. Men i dag er det ikke muligt.

- Det er mega komplekst at være en del af. Helt små virksomheder kan simpelthen ikke gøre det endnu, fordi det er så komplekst. Derfor skal man have fundet ud af, hvordan de får adgang til at kunne lave forskningsbaserede, korrekte opgørelser over deres CO2. Og før man har styr på det, giver det slet ikke nogen mening at lave en mærkningsordning. - Et klimamærke må gerne komme. Det skal bare foregå på et meget højt, videnskabeligt niveau og være et system, som alle har adgang til, pointerer Peder Tuborgh.