HKScan skal have ny topchef

Leverandører - Navne 29. sep 2022 -
This describes the image
Foto: HKScan
  • Tero Hemmilä forlader sin stilling som CEO efter tre og et halvt år

Fødevarevirksomheden HKScan er gået på jagt efter en ny topchef.

Bestyrelsen for HKScan og adm. direktør Tero Hemmilä er ifølge en meddelelse i dag blevet enige om, at Tero Hemmilä, der har været adm. direktør for HKScan Corporation siden februar 2019, forlader sin stilling med det samme.

Rekrutteringsprocessen for en ny topchef er igangsat.

- På vegne af hele bestyrelsen og virksomheden vil jeg gerne takke Tero for hans værdifulde bidrag og arbejde i HKScans turnaround. Transformationen til en alsidig fødevarevirksomhed i tråd med vores strategi skrider frem. Lige nu er der behov for hurtige tiltag for at forbedre lønsomheden i kerneforretningen og styrke balancen i et hurtigt skiftende driftsmiljø. Jeg ønsker Tero alt det bedste for fremtiden, siger Reijo Kiskola, bestyrelsesformand for HKScan i meddelelsen.

HKScans bestyrelse har i dag udnævnt Juha Ruohola som midlertidig adm. direktør for selskabet. Ruohola er medlem af Group Executive Team og var tidligere EVP for Business Unit Baltics, polsk virksomhed samt koncernens eksport og import. Med Ruoholas overtagelse som midlertidig adm. direktør, er Markus Kirsberg i dag blevet udnævnt til Group Executive Team som midlertidig EVP for Business Unit Baltics.

- Den midlertidige adm. direktør, Juha Ruohola, har alsidig og international ekspertise inden for branchen, som yder fremragende støtte til HKScans tiltag for markant at forbedre virksomhedens lønsomhed. På længere sigt åbner den strategiske ændring fra en kødvirksomhed til en alsidig fødevarevirksomhed nye muligheder for vækst, siger Reijo Kiskola.

HKScan har samtidig besluttet at sænke selskabets økonomiske forventninger til 2022.

Opdateret 29. sep 2022