Der er mere end nogensinde før kamp om de unge. Det gælder både på uddannelser og på jobmarkedet.

I dagligvarehandlen er der aktuelt flere tusinde ledige fuldtids-, deltids- og studiejob. Tomas Olesen, strategidirektør og partner i det netop fusionerede bureau Gorm x Envision, mener, at dagligvarebranchen kan blive bedre til at appellere til de unge.

Det gælder om at forstå dem og deres verden, siger han. Ikke kun i overskrifter og excel-data.

- Hvad driver dem, hvad drømmer de om, hvad vil de og hvad vil de ikke. Hvis man forstår det, så kan man også identificere hvilke fordele et job i dagligvarebranchen kan have for dem – og dermed henvende sig langt mere relevant til dem, lyder rådet fra Tomas Olesen.

For eksempel fortæller mange dagligvarekæder meget om karrieremulighederne hos dem. Men for langt de fleste unge er det forfejlet, når det handler om f.eks. det første job eller et studiejob.

- For dem er det vigtigste, at det skal give mening nu og her. Ikke kun på sigt. Populært sagt kan man sige at de ikke leder efter et ståsted - men måske efter trinbræt, siger Tomas Olesen og uddyber:

- Meningen på kort sigt vil oftest findes i noget helt andet end en karriere, der ligger langt ude i fremtiden. F.eks. i de mere sociale aspekter af jobbet, som hvem bliver kollegerne og kan vi have det sjovt sammen.

Prestige-begreb under forandring

En stor del af de unge, vi har talt med, peger på, at der ikke er prestige forbundet med et job i en dagligvarebutik. Hvad kan dagligvarekæderne gøre for at stå bedre i jagten på de unge?

- Interessant nok, så er prestige-begrebet under forandring. For de unge er prestige nemlig i mindre grad forbundet med specifikke virksomheder eller stillinger. Prestigen ligger for dem i, at man har succes med det, man laver – uanset hvad det er. Så det handler igen meget om, hvor dagligvarekæderne vælger at lægge det kommunikative fokus.

- Når det er sagt, så ville jeg gerne se dagligvarehandlen gå til angreb på de myter der omgiver branchen. Jeg ville italesætte dem direkte og forsøge at modbevise dem. Det kunne være sådan noget som ensformighed, lav fleksibilitet og lignende. Sig det højt og forklar hvorfor det ikke passer – eller nuancer i det mindste billedet, siger strategidirektøren.

Han svarer klart ja på spørgsmålet, om en målrettet indsats kan løfte employer brandingen i en virksomhed og være med til at tiltrække både bedre og flere jobkandidater. Men han tilkendegiver også, at branding ikke er en mirakelkur, der kan gøre et møgjob til et drømmejob.

- Man kan flytte meget, hvis man arbejder strategisk og langsigtet med det. Nøgleordet her er langsigtet. For man kan ikke forandre det over natten, siger Tomas Olesen.

Ét brand

En tidligere lønstatistik fra fagforbundet 3F fra 2021 viser, at et dagligvarejob i en butik bliver aflønnet på samme niveau som buschauffører og rengøringsassistenter. Men nærmest uanset udgangspunkt kan næsten enhver virksomhed skabe en positiv karrierefortælling.

- Det handler om at sætte sig rigtig godt ind i målgruppens drivere, barrierer, ambitioner og præferencer. Og så parre dette med det tilbud man reelt har til kandidaterne. - Det må aldrig blive noget man opfinder til lejligheden, eller som ikke har hold i virkeligheden. Det skal reelt komme indefra og helst være en del af den øvrige brandfortælling. Der findes ikke ét employer brand og ét almindeligt brand. Der findes kun ét brand. Og det brand er summen af alle fortællinger. Derfor skal de pege i samme overordnede retning, understreger Tomas Olesen.

Gorm x Envision: fire tendenser på jobmarkedet lige nu

Need to have or nice to have
Der er en tydelig sammenhæng imellem andelen af unge der tager fritidsjobs og familiens indkomstniveau. Mange økonomisk stærke familier fjerner ubevidst de unges behov for og tilskyndelse til at tage et fritidsjob, ved at sponsere de væsentligste udgifter som bolig, mobil, internet og fritidsinteresser.

Friends and FoMo
I vores samtaler med de unge nævner de ”alt det man går glip af med vennerne” som den største barriere for at tage et fritidsjob. For den unge generation betyder vennerne alt. Og deres digitale/sociale liv gør det meget tydeligt, hvad de går glip af, mens de er på arbejde.

Det skal give mening. Nu
I en verden i konstant forandring er fokus ikke længere på det lange seje træk. Tanken om at man skal yde, før man kan nyde, er kasseret. For nutidens unge skal arbejdet give mening nu og her. Ellers er det ligegyldigt.

Se mig. Se mig
De unge forventer at blive set og hørt – også selvom det ”bare” er et fritidsjob. De ønsker at få løbende feedback og blive bekræftet i, at de gør det godt. Her kan dagligvarebranchen godt stå med en fordomsmæssig udfordring, fordi der er ansat mange unge. For ”hvis der er så mange, ser de så mig?”