Digitalisering af dagligvarehandlen kan drives for vidt. Sådan lyder det i et opsigtsvækkende synspunkt fra den engelske retail-analytiker Ian Scott i en ny dansk fremtidsrapport for dagligvarehandlen.

Ifølge Ian Scott er ”besættelsen af den sidste mil gået for langt”. Det er en service, som er alt for dyr, og ingen forbrugere har nogensinde efterspurgt den service, påpeger han ifølge mediet DetailWatch, der har fået mulighed for at læse en del af rapporten, inden den offentliggøres torsdag på Fonden af 1. oktober 1959’s hjemmeside.

Han forklarer i rapporten, at ”når muligheden først er der, vil forbrugerne tænke ’hvorfor ikke’. Det er superbekvemt. Og når udbyderen endelig indser, at det ikke er en profitabel forretning og trækker stikket, er de negative konsekvenser store, da forbrugerne har vænnet sig til det og bliver sure over den manglende levering. Det er endt med at være en dødsspiral”.

Rapporten indeholder mere end 35 dybdegående interviews med relevante eksperter og aktører i dagligvarebranchen samt mere end 25 inspirerende danske og internationale cases.

Pennefører på rapporten er adm. direktør hos pej gruppen og trendforsker Louise Byg Kongsholm, partner hos Birch & Birch og trendforsker Flemming Birch, og partner hos Steensig & Partners og trendsociolog Eva Steensig.

Trends og perspektiver

I en pressemeddelelse forud for offentliggørelsen af hele rapporten skriver fonden: - Disse bidrag giver en omfattende og nuanceret forståelse af de nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder i dagligvarehandlen på tværs af tre emner; forbruger- og detailhandelstrends, rekrutteringsudfordringer og internationale perspektiver.

DetaiWatch har forud for offentliggørelsen fået adgang til den del af rapporten, som beskriver de forventede forbrugeradfærdsmønstre i de kommende år og deres indflydelse på både fysisk og digital dagligvarehandel. Den adresserer den aktuelle tendens med fokus på pris og diskuterer strategier for kortsigtet overlevelse og langsigtet vækst.

Rapporten har set nærmere på det engelske marked, da det anses for at være blandt de mest prissensitive og konkurrenceprægede markeder. Det fremgår med al tydelighed, at nøglen til forbrugerne i høj grad handler om convenience og altså uden at drive det for vidt i jagten på den sidste mil ud til kunden. 

Men det skal være nemt og bekvemt for forbrugerne i alle led af købsoplevelsen, og selv små justeringer kan give store resultater. Derfor lyder en af anbefalingerne, at dagligvarekæderne skal tilbyde mere ”mad to go” og sælge flere convenience-produkter.

Convenience står i stampe

Convenience-sektoren forventes frem mod 2033 ifølge en prognose fra Retail Institute Scandinavia at have en uændret omsætning på 12 mia. kr., hvad der giver en markedsandel på 5,7 pct. mod 6,3 pct. 

Markedsandelen falder, da convenience-butikkerne ikke ventes at få del i væksten. Aktuelt rummer sektoren over 2.000 butikker.

Retail Institute Scandinavia skriver i sin prognose for fødevaremarkedet frem mod 2033, at ”convenience-sektoren vil fortsat være ramt af butiksdød i prognoseperioden, især blandt de uorganiserede kiosker, og derfor forventer vi, at sektorens samlede butiksantal vil falde til 1.765 butikker i år 2033, hvor omsætningen fortsat vil være 12 mia. kr. (2023-priser).”

Det vil være 7-Eleven og benzinselskabernes butikker, der klarer sig bedst i perioden. 

- Markedsandelsmæssigt vil sektoren fortsat blive domineret af de mest velorganiserede med de stærkeste koncepter, så om ti år vil de uorganiserede kiosker kun have en markedsandel på otte pct., og mere end en tredjedel af disse butikker vil være lukket. De kæder, der i perioden forventes at vokse mest i antal butikker, vil være 7-Eleven, Nærkøb og Let-køb, lyder prognosedommen.

Kioskvindernes primære grossister er Reitan og Dagrofa, der også løbende kæmper om de store kontrakter til benzinselskabernes butiksnet.