Lidl og Salling Group vinder eftertragtet private label-pris

Kæder 17. mar 2021 -
This describes the image
Logo: European Supermarket Magazine
  • Ud af 11 kategorivindere var de to danske ved European Private Label Awards 2021

Skrevet af: Søren Tougaard

De allerbedste privat-label produkter i europæisk dagligvarehandel er blevet gennemtestet af European Supermarket Magazine, hvor kæder fra 17 lande har dystet i 11 kategoer.

Lidl Danmark var nomineret med fire produkter i tre kategorier, og i "Frozen Food"-kategorien vandt WH økologisk kokossorbet. 

Isen er produceret af Jacob & Jakob Icecream fra Brøndby. Dommerne noterede sig blandt andet, at sorbeten var særdeles cremet og velsmagende med sin høje procent af kokosmælk og kokos. Wassim Hallal fra gourmetrestauranten Frederikshøj, der har udviklet prisvinderen, fortæller:

- Jeg er både stolt og glad over, at vores økologiske kokossorbet, der er skabt og produceret af Jacob & Jakob Icecream, har vundet denne prestigefulde pris ved European Private Label Awards. Det er altid dejligt at blive internationalt anerkendt for sit håndværk. Igennem samarbejdet med Lidl om WH-produkterne har vi skabt en række virkelig gode produkter på tværs af mange produktkategorier, som de danske kunder kan nyde.

Også Salling Group lykkedes at vinde en pris i mejeri-kategorien. Her løb Princip Knas Matured Cheese, der er produceret af Løgismose Meyers, med hædren. 

Det er det internationale branchemagasin European Supermarket Magazine, der står bag kåringen. Produkterne bliver vurderet på baggrund af kriterierne innovation, præsentation og smag.

Opdateret 17. mar 2021