Coronaen booster det lokale

Kæder 4. nov 2021 -
This describes the image
Direktør Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia, har kigget i krystalkuglen og forudser en vækst på 11 mia. kr. i dagligvarehandlen frem mod 2033.   Foto: Flemming Effersøe
  • Både butikker og varer, som er tæt på kunderne, vinder på erfaringerne fra nedlukningen af samfundet

Allerede midt i oktober løftede dagligvareekspert Henning Bahr sløret for en lille bid af Retail Institutes Scandinavias nye prognose for butiksudviklingen de næste 10 år.

Et af budskaberne var, at forbrugernes ønske om at købe ind i de lokale butikker vil fortsætte med en begrænset butiksdød som følge.

Mens smittefare og hjemmearbejde var årsagen under corona, vil incitamentet i fremtiden i højere grad være klima og bæredygtighed.

- Mange forbrugere har sikkert også fået god personlig betjening og fundet ud af, at de mindre butikker også har mange varer til en mere konkurrencedygtig pris, end de troede, skrev Henning Bahr på Retailinstitute.dk.

Blandt 12 omtalte tendenser i dagligvarehandlen fremgår det af prognosen ”Kampen om kurven”, at lokal forankring og lokale varer har fået et enormt boost under coronakrisen.

”Først og fremmest har de lokale butikker vundet frem som en naturlig konsekvens af restriktioner under coronakrisen, men danskerne har også ønsket at støtte lokalsamfundet og lokale producenter i en krisetid, hvor de nære værdier er kommet i fokus”.

Desuden fremhæver Retail Institute Scandinavia, at det lokale er lig med mere bæredygtige varer, der ikke er transporteret langt og dermed har et mindre CO2-aftryk, hvilket også appellerer til danskerne.

Budskabet i prognosen er, at populariteten af lokale varer og butikker ikke ser ud til at vende.

Flere og flere danskere vil handle mere i deres lokale butikker i fremtiden, ligesom de også vil købe flere lokaler varer.

Øget forbrugerbevidsthed Under coronakrisen har kunderne tilmed taget deres værdisæt op til fornyet overvejelse. Derfor er forbrugerbevidstheden vokset på tværs af hele den danske befolkning.

- Miljø, klima, bæredygtighed og ansvarlighed står derfor højere på indkøbslisten end nogensinde før, og det er centralt at følge med forbrugerne, der konstant sætter fødevarer under luppen, fremgår det af prognosen.

For dagligvarehandlens aktører betyder det, at ansvarlighed og bæredygtighed skal gennemsyre hele værdikæden. Det handler om at det let og transparent for kunderne at gennemskue, hvordan og hvor produkterne er produceret.

Opdateret 4. nov 2021