Rasmus på 17 år er en af de mange unge, som har et fritidsjob i et supermarked. Han er glad for sit arbejde, men han har den udfordring, at har adhd og kognitive udfordringer, er udviklingshæmmet og har en udviklingsforstyrrelse i tale og sprog. Det hindrer ham ikke i at passe sit fritidsjob. Det kræver blot, at han har en støtteperson i butikken.

Det har han på sin arbejdsplads, Rema 1000 på Holstebrovej i Skive, hvor hans støtteperson er souschef Andreas Kristensen.

Dermed adskiller Rasmus sig fra en del andre. Han er under en ordning, så flere unge med funktionsnedsættelser kan komme i fritidsjob. Det er dog sjældent, at ordningerne bruges – ganske enkelt fordi så få kender til dem.

Butikken er måske den eneste i landet, der har givet en ung med nedsat funktion en chance på de vilkår. Rasmus er en af de eneste fritidsjobbere i Danmark med personlig assistance. Men støtteordningerne er der. Det kræver blot, at flere bl.a. i dagligvarehandlen kender til støtteordningerne og bruger dem. 

Rasmus Nielsen arbejder to dage om ugen i Rema 1000. Til hverdag går han på en ungdomsskole i Skive, hvor han også har et fritidsjob med bl.a. at vaske biler. Han er meget glad for sit arbejde i supermarkedet, men han kan blive forvirret og miste overblikket, og derfor har han behov for støtte.

Glad for arbejdet

Den støtte får Rasmus gennem handicapkompenserende ordninger. Butikker, der tager en medarbejder ned nedsat funktion ind, kan få økonomisk håndsrækning betalt af kommunen.

– Jeg synes, at fritidsjobbet i Rema 1000-butikken er rigtig godt. Det er nogle gode medarbejdere og en god chef, siger han.

Kan du overskue det arbejde, du skal lave?

– Ja, for jeg bliver bare sat i gang, og når jeg er færdig, når jeg til Andreas og spørger, hvad jeg så skal.

Da han startede i butikken, fik han til opgave at trimme en hylde, hvor han skal tage varerne frem på hylden. En fast dag i ugen bruger han et par timer på at rengøre indkøbskurvene.

– Jeg er glad for at have Andreas som støtte. Jeg går til ham, hvis der er et eller andet - hvis jeg ikke kan finde ud af det. Nogle gange kan jeg ikke helt overskue det, og så skal jeg have det at vide af Andreas. 

– Jeg er glad for at møde kunderne. Jeg taler med det. Hvis de skal have en vare, eller der er en vare, de ikke kan fi-de, så kan jeg hjælpe dem med det. Jeg er glad for at tjene mine lommepenge ved at arbejde i butikken. Jeg vil helt bestemt anbefale andre unge at tage et fritidsjob i en butik. 

Selv om han trives med sit butiksarbejde og ikke mindst den nære kontakt til Andreas Kristensen, har Rasmus ikke tænkt sig at fortsætte med en uddannelse i dagligvarehandlen.
Samme opgaver hver gang

Andreas Kristensen har gennem flere år været støtteperson for unge med nedsatte funktioner.

– Rasmus har forskellige diagnoser og ADHD, der gør at han lidt svært ved skolen. Han går til daglig på en ungdomsskole for de, der har lidt flere udfordringer, og han har behov for struktur og nogle faste rammer. Han arbejder i butikken to gange om ugen – tre timer mandag og fredag.

– Det er vigtigt, at han de samme opgaver hver gang. Ellers fungerer tingene ikke i hans hoved. Han udfører nogle specifikke opgaver. Det passer ham meget godt. Om mandagen er den faste opgave at rengøre kundekurve, og det tager et par timer. Når det er færdigt, kan han lave andet forefaldende arbejde som skrald eller trimning af butikken, siger han.

 Andreas Kristensen forklarer, at Rasmus er under en overset ordning for unge med funktionsnedsættelser. 

– Vi blev kontaktet af Rasmus' mentor, som sagde, at han havde en ung mand, der kunne tænke sig at lave noget mere. Rasmus var kørt skoletræt. Når vi i butikken får sådan en kontakt, er jeg kontaktperson for de unge i fritidsjob. 

Hvad giver det jer som butik at hjælpe unge som Rasmus med et fritidsjob og hjælpe dem godt på vej?

– Den ene ting er at få noget struktur i hverdagen. Der er meget butiksarbejde, der er det samme. Det er vigtigt at have nogle mennesker, der kan udføre de samme opgaver hver gang, de kommer på arbejde, så arbejdet har samme høje standard. Det er det butiksmæssige.

– Så er der det kollegiale og sammenholdsmæssige, som de kan tage videre og bygge på. Det er vigtigt, at vi er med til at udvikle mennesker. Jeg kan også lide at sælge en masse varer, men jeg kan lige så godt lide at udvikle de unge mennesker, som vi har i butikken, siger han. 

Uvidenhed om ordninger

Jesper Rahbæk Pedersen er seniorkonsulent i Cabi, der er et videnshus indenfor beskæftigelsesområdet, som er landsdækkende. Firmaet servicerer virksomheder og jobcentre om at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. 

– Hver fjerde ung med handicap mellem 16 og 29 år er hverken i job eller uddannelse. Handicapkompenserende ordninger kan bane vejen for, at flere kan komme i job. Og fritidsjob kan forebygge senere ledighed. Det handler også om at fortælle om noget, man ikke er opmærksom på hverken som virksomhed eller som kommune eller forældre. Man ved ikke, at ordningen også kan bruges til fritidsjob, siger Jesper Pedersen.

Den klassiske funktionsnedsættelse, som alle kender, er den fysiske, hvor man f.eks. mangler et ben eller har fået en alvorlig rygskade. 

Man taler desuden om kognitive funktionsnedsættelser, som gør, at ens arbejdsevne er nedsat og der er opgaver, man ikke kan løse. Det kan være træthed eller funktionsbesvær, hukommelsesbesvær, problemer med at være opmærksom eller at bevare overblikket, manglende struktur og problemer med at planlægge. Det kan have mange årsager. Det kan også være diagnoser som autisme. 

Brug ordningerne

 – Det er desværre stigende blandt de unge. Hvis det bare handler om at komme ind på arbejdsmarkedet og få en god start, vil man typisk bruge en mentorordning, enten internt i virksomheden, hvor man selv har en mentorordning eller hvor man får et tilskud til mentorordningen. Det er der også mulighed for. Det er alment kendt. Desuden er der mulighed for personlig assistance med, at den funktionsnedsættelse, der gør, at man ikke kan løse sit arbejde helt, og det handler ikke bare om at blive trænet, men nedsættelsen er varig, så drejer sig om den konkrete opgave. Der kan være opgaver, man godt kan løse helt, og så andre opgaver, man ikke kan løse fuldt ud. 

– Jeg ved, at dagligvarebranchen ofte har medarbejdere i flexjob eller skånejob og har samarbejde med jobcentret med forskellige borgergrupper og gør rigtig meget. Branchen har mange fritidsjobbere, men man tænker bare ikke på, at man også kan bruge de kompenserende ordninger til fritidsjobbere. 

Sidste år var der kun 42 unge mellem 16 og 19 år i Danmark, der fik bevilget en handicapkompenserende ordning, oplyser Jesper Pedersen. Han fremhæver støtteordningernes betydning for unge med nedsatte funktioner: 

– Hvis man ikke bruger ordningerne, er der nogle unge, der ikke får den samme adgang til arbejdsmarkedet. De er lavet for at give lige adgang, siger Jesper Pedersen.

Han oplyser, at hvis man som købmand kunne tænke sig at give et menneske en chance på samme vilkår som Rasmus, så skal man ringe til det lokale jobcenter og bede om at tale med en, der ved noget om handicapområdet eller man kan kontakte Cabi.