Patrick bakker sin funklende blå scooter på plads lige indenfor butikkens indgang.

Så tvinger han sine modvillige ben til at bære ham de få meter til kasseområdet. Det går langsomt og noget kroget, og han dumper ned i stolen. Så er han på rette plads og i fuld gang.

Det er endnu en dag på hans første 'rigtige job', som han kalder det. Den unge kassemedarbejder udstråler både selvtillid og overskud.

Mange af de travle storbykunder i butikken bemærker næppe, at fyren ved kassebåndet døjer med et handicap, der gør det svært for ham at gå – og at gribe ting med den ene hånd.

Som Patrick lunt bemærker, kan han gå til 'husbehov'.

Han disker også op med en kvik pingpong-bemærkning, hvis kunder vil spille med. Og hvis nogen f.eks. taler japansk, får de svar på deres eget sprog.

'Konnichi wa', kære kunde!

- Jeg har stor passion for sprog og taler flydende japansk og engelsk. Jeg kan også begå mig på spansk på ret højt niveau, siger Patrick Lund Sørensen og tilføjer:

- Egentlig drømte jeg om at arbejde på en japansk ambassade. Jeg lærte sproget og brændte virkelig for det. Men det var ikke muligt at komme på universitetet, så jeg måtte finde på noget andet, siger Patrick.

Det 'andet' lod vente på sig. Meget længe.

Som teenager pakkede han i en kort periode reklamer for det daværende Post Danmark.

- Men nu har jeg fået mit første rigtige voksenjob, erklærer den 34-årige 'amagerkaner', der siden december sidste år har arbejdet i Rema 1000 Ørestad Syd på Asger Jorns Allé.

Klapjagt på talenter

Patrick sætter gang i scooteren og viser vej til butikkens mødelokale, hvor han beretter sin historie til Dagligvarehandlen.dk.

- Jeg fik en chance via ordningen 'Klapjob'. Nu er jeg her ni timer om ugen. Fordelt på tre timer henholdsvis tirsdag, torsdag og fredag. Det er nok, hvad jeg kan klare. Jeg lider af cerebral parese – bedre kendt som spastisk lammelse – og det har jeg haft, siden jeg blev født. Jobbet i Rema 1000 har virkelig været en omvæltning. Jeg skal møde til tiden, og det har givet mig ansvar. Det har modnet mig, og det er virkelig en gave, siger Patrick.

Rema 1000-fryd

På en hylde i mødelokalet står en garde af pokaler, alle med brystet skudt stolt frem: Symbolske anerkendelser, som butikken har scoret i årenes løb.

Men deres metalglans kan langtfra matche udstrålingen fra Patrick, da han undervejs i interviewet helt uden filter udbryder:

- Alle dage er gode!

Jeg har lige bedt ham om at beskrive en god dag på jobbet.

- Jo, jo, der kan også være hårde dage, når vi har rigtig travlt. Eller fordi, noget er gået skævt, før jeg skulle hjemmefra. Men jeg nyder simpelthen mit arbejde. Jeg har gode kolleger og glæder mig altid til at komme herhen. Det gør mig smilende og positiv, og det er bare skønt, lyder det fra Patrick, som også får stærk opbakning fra forældre og familie.

Klar til kamp

Købmand Dennis Holm fra Ørestad Syd har forud for interviewet briefet Dagligvarehandlen.dk om, at vi skal møde en 'kæmpe fighter'.

- Patrick vil og kan meget og prøver hele tiden at skubbe til, hvor meget han kan: væk med kørestol, og så går han. Han sidder i kassen og giver en fed kundeservice. Han vokser hele tiden som medarbejder og menneske. Han vil bare passe sit job og være en del af vores team, lyder det fra købmand Dennis Holm.

- Jeg har groft sagt været nødt til at kæmpe hele livet, nikker Patrick og fortsætter:

- Jeg er nok netop blevet en fighter. Indstillingen betyder rigtig meget. Hvis man ikke kæmper for at blive bedre, bliver man det heller ikke. Det gælder jo for alle. Vi handicappede er bare nødt til at holde hovedet lidt ekstra oppe, når det går skævt – og vi må yde lidt mere for at nå vores mål.

Er der noget, der er særligt svært ved kasse-tjansen?

- Det kan ske, at en kunde bliver sur over noget, og jeg er ikke så god til at håndtere kritik. Man siger jo, at kunden altid har ret – og jeg løser det efter bedste evne. Jeg har fået tildelt en kontantfri kasse, og jeg kan altid tilkalde hjælp.

Svar udbedes

Hvad har ellers overrasket dig ved jobbet?

- At jeg er så god til kundekontakt! Jeg har lært om muligheder og begrænsninger. Det sidste er mest, at jeg hurtigt bliver fysisk træt. Jeg er virkelig på i de timer, jeg arbejder, og jeg bruger en masse energi. Men det er virkelig en god træthed. Der er mange kunder, der passerer gennem kasseområdet, og jeg gør mit bedste. Jeg døjer noget med talblindhed, så jeg skal fokusere for at gøre det rigtigt, siger Patrick.

Tidligere var han bare mest træt af manglende svar på jobansøgninger.

- Jeg var ved at opgive at få arbejde. Jeg har søgt flere steder i årenes løb. Mange svarede aldrig. Det blev kun til en enkelt meget venlig afvisning. Få arbejdspladser tør tage chancen med at ansætte en som mig. Man frygter nok, at vi skal vejledes og hjælpes for meget. Men jeg tror, at mange flere vil kunne være til nytte rundt omkring, siger Patrick.

Godt miks

Butikkens stedfortræder Kenni Stærk erklærer sig enig. Han har været med til at oplære Patrick og flere af de over 10 medarbejdere i butikken, som er hæmmet af handicap eller diagnoser.

- I dagligvarebranchen er vi gode til at inddrage mennesker med udfordringer. Som Patrick siger, har han løbet panden mod muren mange steder. Jeg tror, at der er lidt berøringsangst. Men nu, hvor det kniber med rekruttering mange steder, begynder man at tænke anderledes, siger Kenni Stærk.

Mentor og lærling: Hvis Patrick har problemer i kassen, er stedfortræder Kenni Stærk – eller en anden medarbejder – straks på pletten for at hjælpe. Kenni Stærk har været med til at oplære Patrick til arbejdet i Rema 1000 Ørestad Syd. Foto: Anders Houmøller Thomsen

Han fik for nylig en hjertelig anerkendelse fra en stamkunde.

Kunden sagde: 'Hvor er det godt, at I har så mange forskellige typer ansat!'

- Så vores diversitet giver goodwill. De over 10 ansatte, der enten er i fleks- eller Klapjobs, er meget forskellige. Nogle er udadvendte som Patrick, andre er autister, som ikke kommunikerer meget. Der er også dem, der er ret generte. Det er meget individuelt, og alle har deres styrker. Folk i skånejobs er ofte meget motiverede, og de fleste gør en stor indsats. Praktiktiden er ganske vist ulønnet, men man skal huske på, at vi bruger mange ressourcer på oplæring, hvor der skal indarbejdes en del rutiner på gulvet og i kassen. Vi vil gerne være med til at løfte en god opgave og samtidig skaffe arbejdskraft i en tid, hvor det kan være svært at rekruttere, siger stedfortræder Kenni Stærk.

Ekstra lommepenge

På vej ud af Rema 1000-butikken køber jeg lidt drikkevarer og frokost til køreturen nordpå. Patrick ekspederer hjemmevant, og han bemærker lidt henkastet:

- Du spurgte i øvrigt, om der er minusser ved jobbet. Jeg kunne ikke lige komme i tanker om noget. Men reelt får jeg faktisk ikke ret meget ud af det rent økonomisk. For det, jeg tjener, bliver stort set trukket fra min boligstøtte. Men skidt med det! Jeg betragter det som en slags ekstra lommepenge. Og som de bedste lommepenge, man overhovedet kan forestille sig, siger Patrick.